NaturErhvervstyrelsen anbefaler derfor, at du selv står for indkøb og uddeling af plantemateriale, frø og gødning, hvis du lejer et havestykke ud til private.
Der er nogle væsentlige emner, man skal have drøftet, inden man går i gang med at dele jord m.m. eller dyrke sammen i et fælles haveprojekt.
Hvis du har kendskab til et godt sted, hvor man kan plukke vilde spiselige urter, æbler eller hasselnødder, kan du oprette et sankested og dele med andre.
Haven har været et socialt eksperiment drevet af en gruppe unge københavnere, der havde tiden og lysten til at gøre en forskel i og for byen uden ønske om at forpligte og engagere sig langt ud i fremtiden.
Havedyrkerne i Oasen afspejler den blandede beboersammensætning i Avedøre Stationsby, og medlemmerne har meget forskellige motivationer for at komme i haven.
I Hammer på Sydsjælland er der nærmest af sig selv opstået en deling af jord, have og høns mellem tre søskende og deres familier.
I foråret 2013 etablerer Miljø og Energi Center Høje Tåstrup en fælleshave for 15 husstande i samarbejde med det økologiske gartneri Grennessminde.
Fælleshaven i Beder er en meget gammel og veletableret fælleshave, hvor 40 voksne dyrker grønsager på 10.000 m² og deler udbyttet.
I Vanløse er der en tradition for fælles æbleplukning og opsamling af nedfaldsæbler i tilmeldte haver, hvor ejerne har overflod. Efter plukning deler deltagerne udbyttet.
Vi fik en god aftale med, at jeg dyrkede grønsager på et 1.300 m² stort stykke jord bag ved familiens gård, og de kunne så hente alle de grønsager og jordbær, de kunne spise.
På Sydhavns Plads giver Pædagoghøjskolen UCC børnene fra områdets børneinstitutioner mulighed for at dyrke egne grønsager og planter i dertil indrettede højbede.
Vi skal dyrke vores mad i byerne, og danske byer skal være verdens mest biodiverse. Sådan er udmeldingen fra Landsforeningen Praktisk Økologi, der i de næste fem år vil sætte gang i en række aktiviteter og projekter i byerne.
Det er en god ide fra start at finde ud af, hvordan de fysiske rammer for fællesskabet skal være, og designe haver herudfra.
Når haven er etableret, nyhedsværdien er væk, og de første initiativtagere måske også er væk, skal der gøres en ekstra indsats for at holde sammen på de aktive.
Når man har fundet sin jord, skal jorden ryddes og klargøres, og hvis den er forurenet, skal der tages særlig forholdsregler.
Økonomien i en fælleshave er meget forskellig, alt efter hvem der ejer jorden, hvor stor den er, om den er forurenet, og ikke mindst jeres planer for den.
Et godt samarbejde mellem havedyrkerne og kommunen kan gøre mange ting lettere og måske give et økonomisk tilskud, når man vil etablere en byhave.
Hvis man vil indgå i et samarbejde med kommunen eller søge penge til projekter, kan det være en fordel at være en forening i stedet for en havegruppe.
Uanset hvilke evner man har, skal alle føle, at de får noget ud af de kræfter, de lægger i haven, så det ikke bare bliver surt pligtarbejde.
Læs gode råd om at starte en havegruppe op med fælles værdigrundlag og hvordan man udnytter forskellige kompetancer i en gruppe.
En kort guide til, hvordan man finder en tom grund til at dyrke på, hvad man skal overveje, og hvordan man får den bedste grund.
Der er meget stor forskel på jord alt efter om den består af ler, sand, tørv, og der er stor forskel på, hvordan man kan jordforbedre dem.
Selv om jorden er forurenet i din have, så kan du godt dyrke spiselige afgrøder, hvis du følger nogle enkle regler i din omgang med jorden.
Når man har et stykke jord i kikkerten, er man nødt til at overveje, om jorden er er velegnet til at dyrke sine egne grønsager i.
Inden du indgår aftale om brug af et stykke jord i byområder, er det en god ide at undersøge arealets status i forhold til forurening – og hvad det betyder.
På Danmarks Miljøportal kan du finde oplysninger om et jordarel, f.eks. jordbundsforhold, fredning, zonestatus, servitutter, forurening m.m.
I USA går historien om havedyrkning i byen tilbage til 1890’ernes økonomiske krise og var et politisk tiltag de næste 100 år, mens de nye community gardens er brugerstyrede.
Havedyrkning i byerne går så langt tilbage som 1500-tallet uden for Københavns volde, over kolonihavebevægelsen og til dagens fælles byhaver.
Landshare er egentlig ikke noget nyt, men Landshare som begreb blev til, da Hugh fra River Cottage i sine TV-udsendelser satte Landshare i system i England.
Skolehaverne er et fantastisk læringssted for børn, og de er nu på vej tilbage, efter at de mange hunderede skolehaver forsvandt næsten helt sidst i 1900-tallet.
Del Jorden drives af Landsforeningen Praktisk Økologi. Læs mere…