Hvordan er jorden – og kan jeg gøre den bedre?

Fortvivl ikke, hvis du har fået en stiv lerjord, en ren sandjord eller tørvejord – du kan altid forbedre din jord, så den bliver endnu bedre at dyrke i.

Af Pernille Ladegaard, www.linkedin.com/in/PernilleLadegaard, 27/05/2013

En god jord

Det er altid spændende at stikke spaden i ukendt jord. Her er det en god smuldrende jord. Foto: Karna Maj

Den gode jord

Den næringsrige jord er fyldt med organisk liv. Når du tager en håndfuld op, er den let og porøs, mørkebrun af omsat plantemateriale og sammenhængende i let eftergivende, fugtige klumper. Den indeholder nok sand til at sikre et godt luftskifte, og nok ler og organisk materiale til at holde på vand og næringsstoffer. Det myldrer med små røde jordedderkopper, orme, skolopendre, svampe, bakterier og små pattedyr, der er med til at omsætte plantemateriale og bearbejde jorden og gøre den til et godt vækstmedium. Jorden har en god struktur, krummestruktur, som sikrer et godt luftskifte, god dræning og derved en god næringsstofomsætning. Krummestrukturen fremkommer ved jordorganismernes bearbejdning af det organiske materiale.

En god muldjord Foto: Pernille Ladegaard

Hvis du er heldig, har du fået et jordstykke, der er dyrket og jordforbedret kontinuert de foregående år, og du kan med det samme planlægge din nye køkkenhave. Hvis ikke, så fortvivl ikke. Du kan selv gøre det, det kræver bare lidt ekstra planlægning.

Hvilken type jord har jeg?

pH-værdi

pH-værdien skal holdes svagt sur til nærneutral (pH 6–7)for de fleste planter og grøntsager. Her trives jordfaunaen bedst og omsætningen og frigivelsen af næringsstoffer til planterne er derfor optimal. pH-værdien måles nemt ved at opslemme lidt jord i vand og måle værdien med lakmus-papir eller lignende. pH-målesæt kan købes i planteskoler og havecentre.

Først og fremmest er det vigtigt at vide, hvilken type jord, du har, for at vide hvad du skal gøre for at forbedre den. Grundlæggende er der fire slags jord. Lerjord, siltjord, sandjord (også kaldet mineraljorde) og organisk jord. Den gode dyrkningsjord indeholder omkring 10% ler, 5% silt, 80% sand (heraf 20% finsand) og 5% humus (organisk materiale). I det følgende kan du læse om lerjord, sandjord og organisk jord, og derefter hvordan du rent praktisk griber din jordforbedring an. Siltjorde behandles som lerjorde. Du vil møde begreber som pH, grøngødningsplanter, sædskifte og humus, som du kan læse mere om i faktaboksene her på siden.

Lerjord

Lerjorden er en meget finkornet jord (partikler under 0,002 mm), der er tung at arbejde med. Forestil dig at grave i en stor klump dekorationsler. Den er tung og klistret i våd tilstand og stenhård og opsprækket i tør tilstand. Ler holder godt på fugt og næringstoffer og forsinker forsuring af jorden, så der må gerne være god portion ler i køkkenhaven (10–12%). Fede lerjorde kan have problemer med dårlig dræning, hvilket hindrer et godt luftskifte til planterødder og mikroorganismer og forhindrer en god omsætning i jorden. I værste tilfælde skaber det råd. Og så er det tungt at arbejde med. En fed lerjord er i naturlig våd tilstand plastisk nok til at blive rullet til en 3 mm tyk pølse uden at sprække.

Lerjord

Når lerjord er våd, klistret den til træskoene. Foto: Pernille Ladegaard

Hvis jorden i dit nye jordstykke er meget tung og leret, vil det være en god idé at starte med at tilføre de kommende bede kompost og grus for at sikre bedre dræning og luftskifte i jorden. Hvis pH er for lav, så tilsæt også kalk, f.eks. dolomitkalk. Plant efterfølgende grøngødningsplanter.

Sandjord

Sandjorden er let og løs med et stort indhold af sand. Den varmer hurtigt op, hvilket er godt for spiring og vækst, men køler tilsvarende hurtigt ned igen. I en sandjord er der mange grovporer og luftskiftet er godt. Til gengæld udvaskes næringsstoffer let fra en sandjord og den tørrer hurtigt ud. Sandjorden har den store fordel, at den er nem at arbejde med, tænk bare på ungernes sandkasse.

Sandjord

Sandjord Foto: Pernille Ladegaard

Sandjorden skal tilføres kompost og gerne også lidt lerholdig jord og evt. dolomitkalk. Plant efterfølgende grøngødningsplanter.

Organisk jord

Den organiske jord er tørvejord eller mosejord. Den består af mere eller mindre omsat plantemateriale og kan være sur. Den bedste organiske jord er den mørkebrune med et indhold af mere eller mindre genkendelige planterester. Den helt sorte organiske jord er ofte mere sur og smattet og sværere at have med at gøre. De organiske jorde kan være glimrende til dyrkning af grøntsager, men skal jordforbedres indledende.

Tørvejord

Mosejord. Foto: Pernille Ladegaard

Den organiske jord tilføres halvt omsat kompost, grus og evt. dolomitkalk og stenmel. Stenmel er fintformalet grundfjeld, der fungerer som et næringsstofdepot i jorden, hvorfra næringsstofferne langsomt frigives. Stenmel kan i øvrigt tilføres alle jordtyper som et ekstra gødningsdepot. Der plantes grøngødningsplanter for at tilføre jorden frisk kompost.

Jordforbedring – hvordan gør jeg?

Al dyrkningsjord skal årligt tilføres næring i form af kompost, og gerne dyrkes regelmæssigt med grøngødningsplanter for at vedligeholde og forbedre sin frugtbarhed. Eventuelt skal der tilsættes kalk for at hæve pH, og i enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med dræning.

Beslut hvor dine bede skal være og afmærk dem. Du skal kunne arbejde med planterne i bedet uden at skulle træde rundt i bedet, så lav dem ikke bredere end omkring 1,2 m. Mellem bedene skal der være en passage, hvorfra du kan arbejde, max. 0,5 m. Tag evt. pH-prøver af topjorden, minimum 3 i hvert bed, for at finde ud af, om pH er så lav at der skal kalkes.

Højbede anlægges

Her er bedene markeret og der udlægges kompost. Foto: Susanne Mørk Jensen

Grøngødningsplanter

Grøngødningsplanter har flere fordele: Deres rødder løsner jorden i dybden og henter næringsstoffer op fra dybere jordlag. Når de dør, omsættes de i jorden og tilfører kompost. Bælgplanter og ærteblomster er derudover kvælstoffikserende, dvs. de er i stand til at optage kvælstof fra luften og fiksere det i små knolde i jorden, så de tilfører jorden ekstra kvælstof. Når du planter grøngødningsplanter efter du har høstet dine grøntsager, beskytter du også din jord mod næringsstofudvaskning. Samme princip med efterafgrøder bruges også i landbruget, tænk blot på alle de lysegrønne, nyspirede efterårsmarker. De grønne, overjordiske plantedele danner derudover et vinterjorddække på bedene, der forsinker frost og udvaskning. Grøngødningsplanterne kan også bruges som mellemafgrøde. Vær opmærksom på, at nogle grøngødningsplanter tilhører samme familie som nogle grøntsager, f.eks. er gul sennep og olieræddike i familie med kål, og skal derfor helst ikke anvendes i samme sædskifte.

Læs mere om grøngødning på Havenyt.dk

Hvis du skal bruge grus i dit bed, så køb et par poser grus i et byggemarked eller en planteskole. Sand fra stranden indeholder for meget salt og er ofte for finkornet. Hvis du ikke har adgang til kompost, så køb et par poser i en planteskole. Det er som regel angivet på poserne, hvor meget der skal bruges pr. m². I nogle kommuner kan man få kompost på genbrugspladsen. På planteskolen fås også kalk.

Bred omkring 5 cm kompost og grus/lerjord/kalk/stenmel (afhængig af din jordtype) ud på dit afmærkede bed. Grav et dybt spadestik ned i hele bedet, og læg alt op i en bunke ved siden af bedet. Fordel det efterfølgende i bedet igen og ret af med kultivator og rive. Nu er jorden blandet med kompost mv. og du har udført den første jordforbedring. Husk aldrig at gå rundt i dit bed, det presser jorden sammen og ødelægger den løse krummestruktur.

Herefter er det vigtigt, at du planter grøngødningsplanter, såsom honningurt, kløver, lucerne, bælgplanter (bønner og ærter) og ærteblomster. På lerjorde er det især en god idé med grøngødningsplanter med lange rødder, såsom honningurt, gul sennep og olieræddike. De løsner jorden i dybden og henter næringsstoffer op. Find hjælp til at finde de rigtige grøngødningsplanter i havebøger, på havesites, på planteskoler eller hos din grøntsagsdyrkende nabo.

Rødkløver

Rødkløver Foto: Karna Maj

Honningurt

Honningurt sået i køkkenhaven som jordforbedring ved siden af et stykke med kål. Foto: Karna Maj

Jordforbedring – hvornår gør jeg det?

Jordforbedring i form af tilførsel af kompost, dyrkning af grøngødningsplanter og spredning af jorddække gøres årligt og vil medvirke til at jordens kvalitet som dyrkningsjord forbedres kontinuert.

Sædskifte

Sædskifte betyder, at man ikke planter de samme afgrøder samme sted hvert år, men roterer dem i sine bede. Det gøres for at minimere sygdomsangreb og angreb af skadedyr, og det er især vigtigt i den økologiske køkkenhave, hvor der ikke anvendes sprøjtemidler. Nogle plantesygdomme og skadedyr er artsbestemte, dvs. de angriber primært bestemte plantefamilier. Ved systematisk sædskifte begrænses disse angreb, da man herved begrænser skadevoldere og plantesygdommes mulighed for at etablere sig i jorden.

Eksempler på plantefamilier er natskyggefamilie (kartofler, auberginer, tomater mv.), korsblomstfamilie (hvidkål, grønkål, broccoli, blomkål mv) og græskarfamilie (agurk, græskar, squash). Find information om plantefamilierne når du planlægger dit sædskifte.

Læs mere om sædskifte på Havenyt.dk

Læs mere om plantefamilier på Havenyt.dk

Den indledende jordforbedring, hvor bedet graves ud og tilføres grus/ler/kalk med videre, gøres senest i august, så grøngødningsplanterne kan nå at spire og vokse. Om foråret, når bedet skal plantes til, efterlades rødderne i jorden og de overjordiske plantedele hakkes ned i overjorden.

Hvis du har overtaget dit jordstykke lige til forårsplantningen, og ikke kan vente til du har jordforbedret i sensommer/efterår, så bare plant løs. Spred lidt kompost, plant radiser, ærter og løg eller hvad du ellers har lyst til. Der skal nok komme noget op. Imens kan du øve dig i at luge, og i god tid planlægge næste års køkkenhave. Du kan også overveje om du vil anlægge højbede, og om du har brug for en sneglekant på dine bede.

Hvis du overtager sent på året, så du ikke kan nå at plante grøngødningsplanter, så tilfør jorden kompost/grus/ler/kalk mv. og læg derefter et godt jorddække på af halvt omsat kompost, blade, græs, halm eller andet, det beskytter mod udvaskning og holder jorden lunere, så mikroorganismerne har bedre forhold for at bearbejde jorden og det påførte materiale. Undgå at bruge fyrre- og grannåle og bark, da det virker forsurende på jorden.

foto vinterdække

Humus

Humus er ikke en jordart, men en fælles betegnelse for mere eller mindre omsat organisk materiale i jorden. Din kompost skifter navn til humus, når den kommer i jorden. Døde planter og dyr omsættes (humificering), hvorved der dannes stabile sort-brune forbindelser kaldet humus. Humusen er planternes vigtigste madkasse. Herfra frigives næringsstoffer til planterne og samtidig holder humus på fugten i jorden og giver en god struktur. Hver gang du høster fra din køkkenhave, fjerner du organisk materiale, og derfor er det vigtigt hele tiden at tilføre nyt i form af kompost og grøngødningsplanter. I humusen er næringsstofferne på organisk form. Planter kan kun optage næringsstoffer på uorganisk form, og komposten skal nedbrydes, mineraliseres, før planterne får gavn af den. Groft sagt er det efterårets kompost, der giver næring til forårets planter. Nedbrydningen foretages af jordbundens flora og fauna, såsom bakterier, svampe, alger og orme. Hertil har de brug for luft, vand og varme. Når næringsstofferne er på uorganisk form er de mobile, og kan transporteres af jordvandet hen til planterødderne. Det er jo smart, men til gengæld kan næringsstofferne også udvaskes med nedsivende regnvand. Når du har høstet dine grøntsager om sommeren/efteråret, fortsætter mikroorganismernes omsætning, og derfor er det en god idé at så en efterafgrøde om efteråret, f.eks. grøngødningsplanter, til at fiksere næringsstofferne i jorden. Ellers udvaskes de, og du vil få brug for ekstra gødning til foråret.

Kunstgødning er på uorganisk form og direkte plantetilgængelig. Al overskydende kunstgødning vil derfor umiddelbart udvaskes, så vær ikke for rundhåndet, hvis du ønsker at bruge kunstgødning.

Dette var tips og tricks til forbedring af dit jordstykke, god fornøjelse med arbejdet.

Del Jorden drives af Landsforeningen Praktisk Økologi. Læs mere…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider