Hvad koster det at etablere en fælles byhave? Nogle haver kommer i gang med en lille startkapital på et par tusinde kroner, andre har omkostninger på over 100.000 kroner.
Omkostningernes omfang afhænger af havens beliggenhed, hvem der ejer grunden, hvor stor den er, om den er forurenet, og hvad jeres ambitionsniveau er. Her er nogle af de mest almindelige udgiftsposter:
I Prinzessinnengarten i Kreuzberg i Berlin er de to initiativtagere til haven aflønnede. I takt med at havenvoksede i omfang, blev deres ansvar større, og de lagde efterhånden fuld arbejdstid i haven. De begyndte derfor gennem projektmidler, donationer og sponsorater at finansiere deres egne stillinger. Det har givet haven to fuldtidsansatte, der kan tage sig af kommunikation og papirarbejde i haven, så de frivillige kan bruge deres tid på dyrkningen.
Almindelige udgiftsposter
Kommuner, lokaludvalg og boligorganisationer råder over puljer og udviklingsmidler til igangsætning af projekter, men der er sjældent særlig mange penge på budgettet til varig støtte. Her kan det komme haven til gavn at være organiseret som forening, hvor medlemmerne går til havedyrkning på lige fod med at gå til fodbold og betaler kontingent for det.
Gør det synligt, hvad pengene bliver brugt til. Det skaber tryghed for medlemmerne. Det kan være krævende at holde styr på regnskab og administration i en byhave.
Jo større haven er og jo flere aktiviteter i haven, jo større er omkostningerne og dermed også ansvaret. Hvis det kan lade sig gøre økonomisk, kan I overveje at ansætte en ‘blæksprutte’, der kan fungere som bindeled mellem jer, kommunen og andre samarbejdspartnere.
Den beboerdrevne Bloeyendael Park i Utrecht er blandt andet blevet finansieret af en række af byens virksomheder, der til gengæld har fået deres navne på havens inventar. Foto: Hausenberg
Denne bænk er sponsoreret af rådgivningsfirmaet Ernst & Young. Foto: Hausenberg
Denne artikel er et uddrag af publikationen Dyrk dit nabolag. Guide til at etablere fælles byhaver. Den er udgivet af Ministeriet for by, bolig og landdistrikter, juni 2012. Publikationen er udarbejdet af Hausenberg.
Del Jorden drives af Landsforeningen Praktisk Økologi. Læs mere…