Kolonihaver – en dansk tradition

Havedyrkning i byen er ikke et nyt fænomen. Kriser, krige og eksplosiv befolkningsvækst har gennem historien givet anledning til forskellige bevægelser af havedyrkning i byer verden over.

Af Louise Vang Jensen, Lise Røjskjær Pedersen, Signe Sloth Hansen og Katinka Hauxner, www.hausenberg.dk, 13/02/2013

Her er et kort historisk kig tilbage på traditionen for kolonihaver i Danmark og på udviklingen af community gardens i USA.

Traditionen for urban havedyrkning i Danmark går langt tilbage. I København var der allerede i slutningen af 1500-tallet haver uden for voldene. her måtte jorden ikke anvendes til bebyggelse, da der skulle være frit skudfelt fra volden. I stedet for bebyggelse, blev der anlagt såkaldte frihaver som en form for fattighjælp til de dårligst stillede. Samtidig skulle haverne afholde folk fra at drikke og sørge for, at den voksende arbejderklasse fik frisk luft, frugt og grønt.

Kolonihavebevægelsen, som vi kender den i dag, er imidlertid et relativt nyt fænomen, der knytter sig til industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet. Den drastiske befolkningsvækst i byerne i denne periode gjorde, at folk boede meget tæt i små, uhygiejniske lejligheder. Mens dyrkning af baghaverne i mange danske købstæder var en vigtig daglig forsyningskilde til mad, blev der i de store byer anlagt kolonihaver på kanten af byen som kompensation for de dårlige boligforhold. I 1908 blev Kolonihavelejerforeningernes forbund i Danmark oprettet. Kolonihaverne havde deres storhedstid i efterkrigsårene, hvor der var op mod 100.000 kolonihaver i Danmark.

Der findes i dag tre typer haveforeninger i Danmark: Nyttehaver, hvor jorden lejes, og det ikke er tilladt at bygge. andels- eller parcelhaver, hvor jorden opkøbes og ejes af foreningen eller af den enkelte kolonist samt kolonihaver, hvor jorden er ejet af kommunen, og hvor det er tilladt at opføre små huse. Her ejer kolonisten huset, havens materiale og produkter, mens grunden lejes.

I dag er der 60.000 kolonihaver i Danmark, og kolonihaverne har på mange måder bevæget sig væk fra deres udgangspunkt. Det er ikke længere en økonomisk nødvendighed at dyrke grøntsager i haven for at supplere den daglige kost, og kolonihaven fungerer heller ikke længere som et værn mod ledighed og usund livsstil, som den gjorde tidligere.

Inden for de sidste 20 år er nye typer byhaver opstået i Danmark. På forskellig vis er de inspireret af både den danske kolonihavetradition, de amerikanske community gardens og 1970’ernes politiske havebevægelse. I 1994 dukkede den første beboerdrevne byhave op på Enghave Plads på Vesterbro – den første af sin art i Danmark. Kort efter kom tilsvarende københavnske initiativer på Nørrebro, heriblandt »Have på en nat« i Guldbergsgade. I 1995 blev foreningen ByhaveNetværket dannet. Foreningen har siden ydet starthjælp til en række beboerdrevne byhaver. De sidste par år er nye typer grønne urbane initiativer opstået, eksempelvis Ørestad Urbane haver, Prags have og Dyrk Nørrebro i København.

Et netværk, der kalder sig DYRK Nørrebro, anlagde i foråret 2011 en fælles byhave på taget af Blågårds Skole på Nørrebro i København. Taghaven er et af de nyeste eksempler på fælles havedyrkning i byen i Danmark. Foto: Hausenerg

Denne artikel er et uddrag af publikationen Dyrk din by. Den er udgivet af Ministeriet for by, bolig og landdistrikter, juni 2012. Publikationen er udarbejdet af Hausenberg ved Louise Vang Jensen, Lise Røjskjær Pedersen, Signe Sloth Hansen og Katinka Hauxner.

Download Dyrk din by her…

Del Jorden drives af Landsforeningen Praktisk Økologi. Læs mere…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider