Har vi nu tænkt på det hele?

Når man går sammen om et fælles projekt om havedeling, frugtdeling, jorddeling, eller en hvilken som helst anden form for fællesprojekt gennem Del Jorden, kræver det, at partnerne afstemmer deres forventninger til projektet.

Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at være åbne omkring sine forventninger til projektet samt allerede fra start af give udtryk for disse. Jo tydeligere og mere konkrete I er i starten, des mindre er chancen for, at I oplever misforståelser og ærgelser senere i projektet.

Vi har forsøgt at opsummere de erfaringer som allerede er gjort i nogle af de jorddelingsprojekter, som findes i Danmark i dag.

Hvor stort er arealet – og hvad må det bruges til?

Det er vigtigt, at der er enighed om størrelsen og beliggenhed af den jord, som ejeren stiller til rådighed for dyrkerne. Og hvad jorden må anvendes til. Må der anlægges en kompostbunke? Etableres drivbænk, drivhus, drivtunnel? Er der adgang til at vande?

Det er vigtigt, at du som ejer klart giver udtryk for, hvad du tillader på din jord.

Skal der betales for brug af arealet eller andre ydelser?

Det er vigtigt, at der er en helt klar aftaler omkring evt. betaling for at bruge arealet. Det kan være i form af penge, en del af afgrøderne på arealet, aftale om at dyrkerne klipper hækken eller slår græsplænen for havens ejer.

Få også en klar aftale, om det er gratis eller der betales for det, når det drejer sig om at dele afgrøder, hente genbrugsting, havehjælp osv.

Hvor lang er tidshorisonten?

Er der tale om et projekt, der kører over én sæson, eller skal det fortsætte over flere sæsoner? Det er også vigtigt at få kortlagt, hvordan I opfatter sæsonen i forhold til start og sluttidspunkt, når det drejer sig om at dyrke et stykke jord.

Hvilke tider kan man komme i haven?

Alt efter hvilken type jord der deles, kan det give mere eller mindre mening at aftale mulige tider, hvor haven kan besøges. Er der tale om en privathave, er dette særligt vigtigt at få kortlagt, da eventuelle ikke-adviserede besøg fra dyrkere, kan skabe mindre gener for haveejerne. Vær gerne så konret som mulig i aftalerne.

Eksempel: Mellem kl. 9.00–11.00 søndag, kan dyrkerne ikke være på jorden, da haveejerne gerne vil have området for sig selv på det tidspunkt. Om lørdagen, må dyrkerne gerne ringe, inden de ankommer. Ellers er der helt frit lejde.

Hvis man skal dele andre ting, så aftal et tidspunkt, I kan mødes på. Man kan ikke bare komme forbi uden aftale.

Hvor kan dyrkerne få adgang?

Hvis den opdyrkede jord er i en privat have, skal dyrkerne så have adgang til hus/udhus i den ene eller anden form. Hvad med adgang til toiletter? Adgang til læ, hvis det regner?

Fælles dyrkning eller individuelle bede?

Allerede i planlægningsfasen skal der i fælleshaver tages stilling til, om man dyrker i fællesskab og deler udbyttet, eller hver enkelt deltager skal have sit eget område. Man kan også kombinere det, så man får et enkelt individuelt bed til dyrkning af sine yndlingsplanter, og ellers dyrker fælles og deler udbyttet.

Skal der være et fælles opholdsareal, hvor man kan mødes til fælles hygge og måske spisning.

Hvordan skal arbejdsfordelingen være?

Hvis der er fælles dyrkning af haven, skal I være enige om, hvem der skal levere arbejdet, og hvordan I eventuelt vil dele arbejdsopgaverne mellem jer. Skal der være fælles arbejdsdage, eller arbejder I mere ustruktureret. Er der nogle særlige områder, hvor enkelte er ansvarlige, eller vil I fordele opgaverne, som de dukker op undervejs?

Eksempler: Har alle havedyrkere ansvar at fjerne ukrudt, eller er det blot udvalgte personer, mens andre har ansvaret for vanding? Og kan de andre havedyrkere forvente, at en haveejer, sørger for at vande, hvis bedene ser tørre ud, og dyrkerne ikke kommer?

Hvis man har individueller dyrkningsområder, skal der være en aftale om at holde det fælles areal.

Kan vi bruge hinandens redskaber?

Der er ofte arbejdsredskaber i forbindelse med den jord, som skal opdyrkes. Kan alle bruge dem – eller nogle af dem? Og hvilke redskaber skal nyanskaffes. Og husk også at få vendt om nye redskaber kan opbevares på grunden, evt. i udhus, i sæsonen eller måske hele året.

Hvad skal dyrkes?

I fælleshaver er det vigtigt, at de personer, som skal have del i afkastet fra dyrkningen, bliver enige om, hvad der skal dyrkes. Der kan også være æstestiske hensyn at tage ved valg af afgrøder. Sørg også at få drøftet, hvad forventningerne er til afkastet. Skal der prioriteres afgrøder med stort forventet afkast? Eller er det vigtigere at dyrke de grønsager, som er dyre eller svære at få fat i. Skal der dyrkes både nytte- og prydplanter?

Hvordan deler vi udbyttet?

Husk at få snakket om, hvordan I deler afkastet af dyrkningen. Vil I dele dem ligeligt mellem deltagerne, eller er der nogle arter/sorter som kun giver afkast til udvalgte personer? Eller høster I efter behov – og under hensyn til at alle skal have?

Hvem betaler hvilke udgifter?

Hvis man er flere dyrkere/brugere, så sørg for at få aftalt et budget for projektet allerede ved starten og nogle helt klare rammer for, hvad disse penge skal bruges på. Og herefter få aftalt, hvordan den enkelte skal tilføre midler til projektet.

Skal vi organisere os i en forening?

Hvis man er mange deltagere, kan man overveje at stifte en forening og betale et kontingent, som dækker udgifterne. Det er også en fordel at være en forening, hvis man skal samarbejde med kommune, myndigheder eller søge støtte.

Åbenhed giver færre konflikter

Får I drøftet ovenstående inden opstart af jeres projekt, er I virkelig kommet godt fra start og kan se frem til langt mindre konflikter og meget mere glæde, end hvis I ikke tager de »svære« snakke tidligt i projektet.

Vi modtager meget gerne input fra jer med yderligere ting, som det er en god ide at afstemme forventningerne omkring, når man laver jordelingsprojekter.