Hvad er en skolehave?

Skolehaver er et fantastisk læringssted for børn, og vi har haft skolehaver siden 1903. De havde deres storhedstid med 231 haver i 1956, de var ved at forsvinde helt sidst i 1900-tallet, men er nu stærkt på vej tilbage.

Af Camilla Friedrichsen, www.kbhskolehaver.dk, 12/03/2013

En skolehave er en have for børn. Et sted for leg og læring, undren og nye oplevelser. Et sted hvor børn får jord under neglene, bålrøg i håret og fuglesang i ørerne, mens de bliver klogere på alt det mangfoldige liv omkring dem.

Det handler, som i alt pædagogisk arbejde, om at tænde lys i øjnene på børn, at vække deres glæde og begejstring og nogle gange også om at skulle overvinde frygt eller frustration.

skolehaver

Flotte, frodige køkkenhaver og aktive børn. Foto: Camilla Friedrichsen

Til alt dette er en skolehave et fremragende stykke pædagogisk værktøj: Her skal man nemlig røre og gøre, sanse, opleve og erfare. Learning by gardening, kunne man kalde det. Børnene kommer i haven over en hel vækstsæson, fx en gang om ugen enten sammen med klassen eller i deres fritid. I haven har de deres eget lille stykke jord, hvor de sår, vander, planter, luger og høster. Nøgleordene er læring om have, natur og mad.

Omdrejningspunktet for undervisningen er børnenes have, hvor de lærer om alt fra frø til høst til madlavning og kompostering. De centrale fag er natur/teknik og hjemkundskab, men skolehaveforløbet inddrager også tværfaglige elementer fra andre fag, som fx matematik, dansk og billedkunst.

Stolte drenge viser deres squash frem. Foto: Camilla Friedrichsen

Udover børnenes egne haver rummer en skolehave også en verden af mangfoldige oplevelser og er et unikt, naturrigt læringsmiljø med æble- og blommetræer, krat og krydderurter, blomster og bålsteder, bier og brændestakke, hønsefødder og gulerødder. Her er masser at opleve og lære, og de fleste bybørn vil få masser af førstegangsoplevelser: smagen af en nyhøstet gulerod, følelsen af at holde en kylling, duften af et solmodent æble, smagen af rabarberkompot, synet af overdådigt frodige haver i høsttiden osv.

Madlavning i skolehaven

Skolehaverne er ikke kun dyrkning, børnene laver også mad af det, de dyrker. Foto: Camilla Friedrichsen

Skolehavernes historie

Skolehaverne er et stykke lyslevende kulturhistorie, og skolehaveforeningen (i dag kaldet Københavns Skolehaver) har eksisteret i mange år.

24. januar 1903 stiftedes foreningen på initiativ af lærer P.W. Lindholm, der havde hentet inspiration i Tyskland. Dengang var det for at få blege børn ud af trange lejligheder med dårligt indeklima, ud i den friske luft og gøre nytte – specielt under 1. og 2. verdenskrig var de dyrkede grøntsager et livsvigtigt tilskud til husholdningen.

Samme forår anlagdes den første skolehave i Melby ved Kalundborg, og året efter fik Lindholm et stykke jord af staten og Københavns Kommune på Kløvermarksvej på Amager., som blev den første skolehave i København. I årene efter anlagdes der hvert år nye haver og i 1934 var der 16 haver i København og i det øvrige land ca. 140. Havernes storhedstid var i 1950’erne: I 1956 var der 31 haver med ca. 6000 børn i København og ca. 200 haver med ca. 20.000 børn ude i landet.

I 60’erne og 70’erne gik det stærkt med at nedlægge mange af haverne i takt med at byerne voksede, og skolerne skulle udbygge, samt den generelle tendens om at haver var tidskrævende og besværlige at passe. Helt op til midten af 1980’erne var der dog 28 skolehaver tilbage i København.

Skolehaverne er på vej frem igen

Rabarber i skolehaven

Så er der høstet rabarber. Foto: Camilla Friedrichsen

I dag er der 6 haver tilbage i København, som benyttes af 2500 børn, fra børnehavebørn til 6. klasse. Antallet af børn, som har skolehave er tredoblet, bl.a. fordi det i 2009 lykkedes at få sat skolehaven på skoleskemaet i København. Fra starten var skolehaverne tænkt som et fritidstilbud til børnene, men folkeskoleloven fra 1937 gav mulighed for at indføre »skolehavegerning« enten som frivillig undervisning eller som obligatorisk fag i 6. – 8. klasse. Denne mulighed bortfaldt igen med folkeskoleloven fra 1956. I dag blæser de pædagogiske og politiske vinde igen i skolehavernes retning, og haverne i København er blevet så efterspurgt et tilbud hos skolerne, at der nu er for få skolehaver til at dække efterspørgslen. Også den nuværende Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini er meget positiv overfor skolehaver som et særligt læringsrum, som kombinerer teori og praktis, se lille film fra et besøg i Københavns Skolehaver her:

Videoklip: Christine Antorini på besøg i Københavns Skolehaver

Nationalt netværk

I 2012 blev der etableret et nationalt skolehavenetværk, som ønsker at udbrede skolehaver til hele landet. Ambitionen er, at alle børn i Danmark skal have en skolehave.

Hvis du ønsker at starte en skolehave op, kan du henvende dig til en af parterne i netværket, læs mere her: madkulturen.dk/projekter/skolehaver.aspx

Skolehave om vinteren

Skolehaverne er ikke kun i brug om sommeren. Her hygges der omkring et bål og spises madpakker. Foto: Camilla Friedrichsen

Camilla Friedrichsen er leder af Københavns Skolehaver og er den ildsjæl, som har formået at tage den lange seje kamp og få vendt udviklingen i Københavns skolehaver.

Del Jorden drives af Landsforeningen Praktisk Økologi. Læs mere…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider