Prags Have – byudvikling med haven som middel

I Prags Have handler det ikke kun om udbyttet af de 140 fælles plantekasser. Det handler lige så meget om at bringe beboerne i lokalområdet sammen på nye måder.

Af Louise Vang Jensen, Lise Røjskjær Pedersen, Signe Sloth Hansen og Katinka Hauxner, www.hausenberg.dk, 11/03/2013

Med måltidet som samlingspunkt

Det grønne flag er hejst, Prags Have er åben, og sidst på en solrig eftermiddag i juli er haven fuld af liv. En gruppe børn løber rundt mellem plantekasserne, der står spredt ud over den grusbelagte tidligere fabriksgrund, og leder efter modne grøntsager. Det er onsdag og tid til fællesspisning, og invitationen om mad til en 10’er trækker folk til. I løbet af sommeren har den ugentlige fællesspisning fået en central rolle for det sociale liv i haven. Middagene giver anledning til, at nye nysgerrige kan komme forbi, og til at de, der allerede er engageret i haven, kan møde hinanden med måltidet som samlingspunkt. Her er mange unge og et par børnefamilier. De fleste er naboer til haven, og for dem er haven en stor kvalitet for området. Da maden bliver serveret, er det ikke et stort måltid, men folk er begejstrede over at være samlet og over at høre, hvilke af havens grøntsager der indgår i dagens menu.

I Prags Have handler det ikke kun om udbyttet af plantekasserne. Det handler lige så meget om at bringe beboerne i lokalområdet sammen på nye måder. Marie Toft fra initiativgruppen fortæller: »I Prags Have handler det om at gøre noget sammen. Måske er det derfor, det er lykkedes os at få fat i børnefamilierne og beboerne med anden etnisk baggrund end dansk. Her kommer beboere, som det ellers kan være vanskeligt at få til at deltage i byudviklingen og få til at møde op til traditionelle borgermøder. De fleste frivillige oplever sandsynligvis ikke deres engagement i haven som et bevidst ‘statement’. Men det at være med til at plante, bygge og deltage i fællesspisning kan også være en måde at forholde sig konkret til sin by eller sit boligområde«.

Praghs have er et mødested for beboerne i området. Foto: Hausenberg

Midlertidighed som drivkraft og barriere

I udgangspunktet var planen, at Prags Have blot skulle overleve et par sæsoner, og havens midlertidige status har været en væsentlig motivation for initiativgruppen. Haven har været et socialt eksperiment drevet af en gruppe unge københavnere, der havde tiden og lysten til at gøre en forskel i og for byen uden ønske om at forpligte og engagere sig langt ud i fremtiden. Initiativtagerne er enten i gang med en universitetsuddannelse, har fuldtidsjob eller arbejder med andre midlertidige projekter på fuld tid. De er projektmagere, der gennem Prags Have på forskellig vis har fået plads til at udfolde vilde ideer og mulighed for at skabe forandringer i et kvarter med sociale udfordringer og få grønne områder. Prags Have er blevet godt modtaget af de lokale beboere. Interessen for at komme og dyrke og mødes med sine naboer på en ny måde har ifølge Marie Toft være overvældende, og mange af de lokale beboere, der kommer i haven, glæder sig allerede nu til den kommende sæson.

Men det er ikke alle, der ønsker at være frivillige i en byhave, hvis levetid kan være kort. 51-årige Pernille bor i nærheden af Prags Have og kom her et par gange i starten af sæsonen. Hun er begejstret over projektet, men ærgerlig over Prags Haves midlertidige status. »Jeg nyder at køre forbi og se grøntsagerne gro og se, at der er lidt liv i den gamle fabrik. Men nye ting tager tid, og initiativgruppen har kun fået to år! En have skal have tid til at gro, og efter mine besøg i Prags Have sætter jeg meget pris på de 100 år gamle træer i min egen kolonihave«.

Foto: Hausenberg

Marie Toft er 28 år, nyuddannet antropolog og en af initiativtagerne til Prags Have. Maries engagement i projektet overlapper med hendes faglige interesse for byudvikling, midlertidighed og inddragelse af forskellige brugergrupper. Marie har derfor særligt været inde over inddragelsen af de lokale beboere og stået for en stor del af kontakten til Københavns Kommune over sommeren. Det har været lærerigt og motiverende for Marie, at hun selv har været med til at tage initiativ til haven. »Jeg kommer til at engagere mig på lavere blus næste år, men jeg kommer ikke til at kunne slippe det helt. Jeg vil gerne stadig have noget at sige i forhold til udvikling af haven og i forhold til at engagere og involvere andre i det omfang, jeg nu har tid«.

Fra projekt til forening

Et åbent fællesskab med løs organisering har været en grundværdi i Prags Have fra starten. Initiativtagere har løbende reflekteret over, hvordan haven bedst kunne organiseres. Nogle frygtede, at en traditionel forening med bestyrelsesmøder, generalforsamling og referater kunne virke demotiverende på folk. Men i takt med den stigende interesse fra beboere i lokalområdet oplevede initiativgruppen alligevel et behov for en mere formel organisering af haven, og i sensommeren 2011 blev Foreningen Prags Have stiftet. For initiativgruppen at se giver en forening bedre muligheder for at engagere flere lokale beboere i udviklingen og driften af Prags Have og for at overdrage ansvaret for haven til beboerne selv. Samtidig ser initiativgruppen etableringen af en forening som en mulighed for at nedskrive et sæt vedtægter, der sikrer, at haven forsætter i samme ånd som hidtil. For eksempel er det vigtigt for dem, at haven forbliver et åbent mødested med plads til eksperimenter, at plantekasserne bliver ved med at være fælles, og at haven ikke udvikler
sig til en nyttehaveforening med private jordlodder.

Forurening skaber problemer

Prags Have, som den ser ud i dag, er resultatet af en længere proces. I efteråret 2010 gik en gruppe sammen for at starte et haveprojekt. De lavede en uformel aftale med interesseorganisationen Givrum.nu om at bruge grunden på Prags Boulevard. Da projektet var i den spæde opstart, tog gruppen kontakt til Center for Miljø i Københavns Kommune for at undersøge forureningsforholdene på grunden. Her fik de at vide, at grunden var oprenset. Denne melding blev af initiativgruppen opfattet som en tilladelse til at gå i gang med at bygge højbede.

Foto: Hausenberg

Gabriella er 65 år og pensionist. Gabriella kommer jævnligt i Prags Have, enten alene eller sammen med sin søn og børnebørn. Gabriella kommer i haven på grund af det gode sammenhold og fællesskabet. »Prags Have adskiller sig fra min nyttehave. Der kan jeg ikke på samme måde tale med de andre havedyrkere«, fortæller hun og hvisker grinende: »Det er bedre end at komme i en eller anden pensionistklub«.

I forsommeren fik initiativgruppen bevilget penge fra Center for Park og Naturs pulje til grønne initiativerunder forudsætning af, at alle formelle myndighedskrav var opfyldt. I løbet af sommeren blev Prags Have kontaktet af Center for Miljø, der gjorde opmærksom på, at oprensningen af jorden kun var godkendt til industriel brug, og ikke til ‘følsom anvendelse’ som havedyrkning.

Prags Have ansøgte om tilladelse til at ændre anvendelsen af grunden fra industriel brug til havebrug. Af Center for Miljø fik de besked på enten at dække jorden med belægning eller udskifte det øverste jordlag. Det koster langt mere end de penge, det er lykkedes Prags Have at skaffe til haven.

Prags Have arbejder nu på at finde en løsning, der kan leve op til Center for Miljøs krav, uden at det bliver for dyrt. Eksemplet illustrerer, hvordan udmeldinger fra to forskellige kommunale centre kan komplicere kommunikationen mellem initiativgruppe og kommune. Erfaringen for både kommune og initiativgruppe blev, at en klar kommunikation og fleksibel sagsbehandling er vigtig for at etablere et godt samarbejde.

Prags Have

  • Prags Have ligger på den tidligere Sadolin-fabriksgrund på Prags Boulevard 43 på Amager i København.
  • Prags Have er etableret i foråret 2011 med tilskud på 98.000 kroner fra Amager Øst Lokaludvalg og 6.500 kroner fra Københavns Kommunes Snabslanten-pulje.
  • Haven er cirka 230 kvadratmeter og består af omkring 140 fælles plantekasser.
  • Porten er åben hver onsdag og søndag, og der er fællesspisning hver onsdag i sæsonen. Alle kan komme og dyrke, høste og spise i haven.
  • En initiativgruppe på 10 personer startede haven, som i sensommeren 2011 blev til Foreningen Prags Have. 40–50 personer kommer regelmæssigt i haven, og til fællesspisningen deltager 50–80.
  • Grunden er forurenet, og der dyrkes i plantekasser med vækstmuld udefra.
  • Grunden er privat ejet og udlånt til projektet Givrum.nu, som lejer det udendørs område ud til Prags Have for 1.250 kroner om måneden i sommerhalvåret og 625 kroner om måneden i vinterhalvåret. Lejekontrakten udløber ved udgangen af 2012.
  • Prags Have har haft dialog med grundejeren af Prags Boulevard 43, Københavns Kommunes Center for Park og Natur og Center for Miljø for at få adgang til grunden og godkendelser til at dyrke have.

Denne artikel er et uddrag af publikationen Dyrk din by. Den er udgivet af Ministeriet for by, bolig og landdistrikter, juni 2012. Publikationen er udarbejdet af Hausenberg ved Louise Vang Jensen, Lise Røjskjær Pedersen, Signe Sloth Hansen og Katinka Hauxner.

Download Dyrk din by her…

Del Jorden drives af Landsforeningen Praktisk Økologi. Læs mere…