Opslagstavlen

4600 Køge  |  19. april 2020  |  Nina Nørgaard

Bytte med »Stormhat«

Jeg er helt nybegynder med haven og faldt for Stormhatten og har købt 6 stk. til nyt staudebed. Det er den med hvide blomster. Jeg har senere fundet ud af at den er meget giftig og har været meget urolig for både naboens hunde (vores haver ligger meget tæt) og evt. børn der kommer på besøg.

Jeg kunne godt være interesseret i at bytte den med en anden staud.

Kommentarer

Skrevet af: Christel Friedl, 21. april 2020 kl. 15.36

Hej Nina.

Jeg er også nybegynder ud i haveplanter.

Men jeg har både 4 børn i skolealderen og en hund og jeg har mange smukke men giftige planter i haven. Jeg har også tænkt mig at investere i Stormhat.

Jeg synes at du skal nyde dine planter i haven uden at være nervøs for børn og hund. Der findes et utal af haveplanter som er giftige. Ofte ved vi det bare ikke.

Nu hvor du ved at den er giftig er det jo meget nemmere at oplyse børnene om det. Hunden skal nok lade den være :-)

Det er kun godt at børnene får et bedre kendskab til havens (og naturen) planter. Og børnene kan sagtens håndtere at nogle planter kun er til at kigge på.

Mange have-hilsner Christel


Skrevet af: Nina Nørgaard, 21. april 2020 kl. 19.04

Mange tak Christel. Glad for din besked. Jeg fik en god snak med naboen i dag om det og de synes også bare at jeg skal have den i haven. Så det gør jeg!
Det er nok typisk når man er nybegynder at man er bange for at gøre noget forkert.
Betyder meget at der er andre "havemennesker" man lige kan snakke lidt med. Så tak fordi du gav dig tid til at skrive.
Bedste hilsner Nina


Skrevet af: Christel Friedl, 21. april 2020 kl. 20.28

Selv tak. Det glæder mig at du har besluttet at beholde dem :-)


Skrevet af: Ingrid Clausen, 24. april 2020 kl. 14.25

Der er masser af giftige planter i naturen og vore haver, men lige når det gælder stormhat ville jeg nok være lidt forsigtig. Det er Nordeuropas giftigste plante, og der er ingen modgift. Saften fra stænglerne skal man undgå at komme i berøring med, når den plantes og deles. Jeg ville i stedet plante ridderspore, som minder meget om stormhat og den er ikke farlig.


Skrevet af: Chris J., 26. april 2020 kl. 16.39

Jo, ridderspore er en flot plante, men snegle er også helt vilde med den. Det kan være godt at sprede et lag sand/bakkegrus omkring rodhalsen på ridderspore planterne, det kan afskrække en del snegle.


Skrevet af: Helle Petersen, 1. maj 2020 kl. 20.45

Sikke en god dialog i har.
Men verden er jo farlig........men bare vi er bevidst om det, går det jo......
Ang. ridderspore er det kun et problem. når planterne er små. Men hvis man tager bunden af en passende spand ( den med skyr) sætter den ned om planten, er det.en god hjælp.
Hilsen Helle


Skrevet af: Nina Nørgaard, 2. maj 2020 kl. 21.38

Tak for alle jeres gode tanker og erfaringer som I deler. Det er godt med dette forum - særligt for mig, der er helt ny.
Men jeg må bare sige at I denne tid med coronaen, har det været helt fantastisk at gå i haven og se til blomsterne...
Glæder mig over alt det der gror og vokser.
Sådan må I andre også have det :-)


Nulstil adgangskode

Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Nulstil adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.

E-post-adresse:

Del Jorden drives af Landsforeningen Praktisk Økologi. Læs mere…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider