Opslagstavlen

3660 Stenløse  |  9. april 2020  |  Mikkel Norup

Bodil Neergaard podekviste

Hej alle sammen,

Der er vel ikke nogen der ligger inde med et Bodil Neergaard æbletræ, som har mulighed for at lave nogle podekviste eller ved hvor de kan skaffes. Det er simpelthen så svært at få fat på lige nu, og fuglebjerggaard melder udsolgt. Al hjælp modtages med kyshånd. ;)

De aller bedste hilsner fra
Mikkel Norup

Kommentarer

Skrevet af: Erik Holst, 10. april 2020 kl. 13.39

Hej Mikkel!
Du kan hente podekviste udenfor mit sommerhus i Ejby, 4070 Kirke Hyllinge fra i morgen eftermiddag den 11. april 2020. Er seks kviste nok, eller vil du have nogle flere? Du får den nøjagtige adresse, hvis du skriver til min e-mail erik.holst@teliamail.dk.
Er det i øvrigt ikke lidt sent at pode? jeg blev selv færdig for en måned siden. hvis det ikke lykkes for dig i år, kan du også få podekviste næste år. Er der andre æblesorter, du er interesseret i?
Mvh
Erik


Skrevet af: Jamisi Skou, 10. april 2020 kl. 14.19

Til Erik og Mikkel.

Det kan godt lade sig gøre at pode endnu! Jeg har endda podet i juni måned. - Det kræver blot, at podekvistene er klippet i Jan.-Feb. - Og at de er opbevaret køligt siden.
Sååe, du må ikke have alt for store forventninger, hvis du først vil klippe kvistene nu.
Hvis du skriver eller ringer til Boi i Holstebro, så kan du måske være heldig, at han har nogle kviste på kølelageret endnu.


Skrevet af: Erik Holst, 10. april 2020 kl. 16.38

Hej Jamisi!
Mange tak for informationerne, som faktisk var nye for mig. Jeg skal huske næste år i februar at lægge nogle podekviste i køleskabet. Det er jo muligt, at der bliver brug for dem om foråret.
Jeg har dog ikke haft problemer med podninger, hvor kvistene er klippet inden midten af marts.
Mvh Erik


Skrevet af: Boi Jensen, 10. april 2020 kl. 16.44

Hej Mikkel
Du kan bare henvende dig - der er masser af kviste på køl og der har de ligget siden januar. Til orientering er køleskabet typisk for varmt til lang tids opbevaring af podekviste, da de ligger bedst ved minus 2 grader.


Skrevet af: Erik Holst, 10. april 2020 kl. 17.11

Hej Boi!
Tak for oplysning om temperaturen.
Mvh
Erik


Skrevet af: Mikkel Norup, 10. april 2020 kl. 18.28

Mange tak for hjælpen alle sammen. Det sætter jeg virkelig pris på. Måske jeg får brug for andre æblesorter næste år Erik. :)

Og tak Boi. Jeg har skrevet en besked til dig.


Log ind

Du skal være logget ind for at kommentere dette indlæg.

Brugernavn:

Del Jorden drives af Landsforeningen Praktisk Økologi. Læs mere…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider