Opslagstavlen

2840 Holte  |  27. marts 2020  |  Viktor Hertz

Nyttehaver ledige i lille havefællesskab i nærheden af Holte

Haven ligger i naturskønne omgivelser 3 km fra Holte Station. På fællesarealerne er der æbletræer og bærbuske, som vi deler udbyttet af. Grunden er lejet og lejeaftalen fornys løbende.

Haven er opdelt i 15 stykker, hvoraf nogle nu er ledige og kan overtages ved årsskiftet. Stykkerne er på hhv. ca. 120 m² og 90 m² og koster hhv. 1200 kr. og 750 kr. pr. år. Der er masser af sol på stykkerne og adgang til vand, haveredskaber og plæneklipper.

Det er vigtigt at du har et realistisk forhold til havedyrkning, kan og vil dyrke jorden, og holde stykket fri for højt græs og ukrudt i dyrkningssæsonen. Fra marts til oktober skal du regne med at bruge mindst ½ dag hver uge på at klargøre jorden, forspire, plante, luge, vande osv. Dertil kommer transporttiden du skal bruge på at komme ud og hjem. Du må også være indstillet på at deltage i at løse fælles opgaver, som mest består i græsslåning på fællesarealerne, og i at holde mængden af snegle, mosegrise o. lign. nede i sommerhalvåret. I april er der en årlig fælles arbejdsdag, hvor vi bl.a. rydder op og klipper hæk. Vi holder også et årligt fællesmøde sidst på året.

Hvis du er interesseret, så send en besked hvor du fortæller lidt om dig selv.

Kommentarer

Skrevet af: Amalie Hansen, 27. marts 2020 kl. 12.41

Kære Viktor, det lyder fantastisk. Er det muligt at leje selvom man bor i København? Og er det tilladt at sætte en mini hus/skur op på grunden?
Vi savner begge voldsomt at dyrke og holde have - og dette tror vi er løsningen for os

Bedste hilsener -Amalie


Skrevet af: Else Madsen, 27. marts 2020 kl. 16.27

Hej. Jeg kunne måske være interesseret. Er det muligt at kigge forbi, og er der i så fald en adresse
På forhånd mange tak
Else Madsen


Skrevet af: Viktor Hertz, 28. marts 2020 kl. 16.13

Mange af de nuværende lejere bor til hverdag i København, men dertil skal man jo medregne transporttid. Der kan sagtens laves en aftale om at komme ud og se det. Kan jeg bede jer tage videre kontakt til h_guldborg@hotmail.com.


Log ind

Du skal være logget ind for at kommentere dette indlæg.

Brugernavn:

Del Jorden drives af Landsforeningen Praktisk Økologi. Læs mere…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider