Opslagstavlen

2840 Holte  |  16. maj 2018  |  Jakob Miland

Jordstykke/nyttehave ledig i lille havefællesskab i nærheden af Holte

Ud af i alt 13 jordstykker er 1 nu ledigt og kan overtages med det samme. Stykket er på ca. 90 m² og koster 350 kr. pr. år. Der er masser af sol på stykket og adgang til vand, haveredskaber og plæneklipper.

Grunden ligger i naturskønne omgivelser. På grundens fællesarealer er der æbletræer og bærbuske, som vi deler udbyttet af. Grunden er lejet og lejeaftalen fornys løbende.

Det er vigtigt at du har et realistisk forhold til havedyrkning og kan og vil dyrke jorden, og holde stykket fri for højt græs og ukrudt i dyrkningssæsonen. Du må også være indstillet på at deltage i at løse fælles opgaver, som bl.a. består i græsslåning og i at holde mængden af dræbersnegle, mosegrise o. lign. nede. I april er der en årlig fælles arbejdsdag, hvor vi bl.a. rydder op og klipper hæk. I efteråret arrangeres efter behov endnu en arbejdsdag. I løbet af vinteren afholdes et fællesmøde.

Hvis du er interesseret, så send en email hvor du fortæller lidt om dig selv til Hanne på

h_guldborg@hotmail.com
eller ring på
2056 2004

Log ind

Du skal være logget ind for at kommentere dette indlæg.

Brugernavn:

Del Jorden drives af Landsforeningen Praktisk Økologi. Læs mere…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider