Opslagstavlen

3230 Græsted  |  30. juli 2017  |  Tine H.

Dagliljer, Kinaløg m.m.

Græsted 3230.
Jeg sætter jævnligt overskudsplanter på Blik, biblioteket i Græsted, og her til morgen har jeg sat lidt forskelligt:
ca. 10 Hemerocallis (dagliljer), forårsblomstrende orange, blomsterne kan i øvrigt spises og bruges i salater eller som flot pynt på kager.
Ca. 10 klumper Kinaløg, en slags purløg, der smager lidt af hvidløg, har hvide blomster og hele planten kan spises.
En del forskellige stauder, men kun 2 - 5 af hver:
Moskus Katost, hvid ell. lyserød staude, meget hårdfør og vist nok også spiselig, men check det lige selv,
Jernurt, Kongelys (Verbascum Phoeniceum, Aks Ærenpris, Læge Baldrian, Iris
Biblioteket er tilgængeligt via sundhedskortet udenfor de almindelige åbningstider.
Mvh Tine

Kommentarer

Skrevet af: Terese Jensen, 5. august 2017 kl. 23.37

Hej Tine
Det lyder da helt fantastiskt! :) Jeg vil køre forbi biblioteket og se om der er noget tilbage imorgen!
Var det dig der forærede valnødde træer væk sidste efterår?
Vh Terese


Skrevet af: Tine H., 9. august 2017 kl. 11.13

Hej Therese

Jeg håber, at det lykkedes, men ellers har jeg flere dagliljer derhjemme og også temmelig mange Phlox og Agapanthus, som jeg skal have flyttet på og tyndet ud i senere på sæsonen.

Ja, det var mig med valnøddetræerne. Jeg skal nok lave et opslag her, når jeg sætter større portioner af det førnævnte.

I morgen sætter jeg 5 - 6 klumper Inkaliljer; fantastisk afskæringsblomst med en god lang blomstringstid, orange. Vil i øvrigt meget gerne have fat i nogle hvide/lyserøde, hvis nogen har fået en frostsikker udgave af dem.

Hilsen Tine


Skrevet af: Terese Jensen, 11. august 2017 kl. 23.56

Hej Tine

Mente nok at det måtte være dig ;) Jeg spurgte sidste efterår, om jeg måtte komme over og besøge dig - hvad siger du til det? Jeg har en have veninde som også gerne vil med hvis det er ok?

Jeg kan desværre ikke bidrage med hvide/lyserøde inkaliljer, men måske jeg har noget andet du kan bruge? Der er heldigvis ikke langt fra Helsinge til Esbønderup :)

Agaphanthus ved jeg at Anne-Louise ville elske at få nogle stykker af (og jeg selv også) og phlox er altid flotte!

Jeg fik i øvrigt montbretia med hjem fra dig sidste år - de står så flotte og lyser op nu!

Vh Terese


Skrevet af: Tine H., 15. august 2017 kl. 13.12

Hej Terese

Jeg kan godt huske det, og I skal være velkomne, selvom det meste jo er afblomstret for i år. Evt. på et tidspunkt i weekenden 26. - 27. august?

Jeg sætter 4 - 6 Agapanthus til side; jeg er så småt begyndt at grave dem op.

Phlox'ene står i fuldt flor nu, og de står meget tæt, så de er ikke nemme at komme til, men det kan lade sig gøre. Jeg regner med at grave dem alle sammen op i efterårsferien (uge 42).

Dejligt at høre, at Mont Bretia'erne trives.

Med venlig hilsen Tine


Skrevet af: Terese Jensen, 15. august 2017 kl. 23.18

Hej Tine

Hvordan ser det ud med et besøg om formiddagen enten den 26. eller 27. ? Det gør ikke så meget at det meste er blomstret af, vi kan stadig blive inspireret ;)

Vh Terese


Skrevet af: Tine H., 18. august 2017 kl. 22.48

Hej Terese

Det lyder helt fint.

Med venlig hilsen
Tine


Skrevet af: Terese Jensen, 21. august 2017 kl. 22.17

Hej Tine

Vi vil meget gerne kigge forbi lørdag formiddag. Vil du sende din adresse (jeg er ikke sikker på at jeg kan huske præcis hvor du bor).

Vh Terese


Skrevet af: Mette Juulsgaard, 22. august 2017 kl. 12.14

Kære Tine,

Sikken en have, du må have. Med det overskud lyder den aldeles vidunderlig.

Jeg vil meget gerne komme og hente phlox og agapanthus hos dig.

Jeg kan dog tidligst komme d. 2. september. Vil det være ok?


Skrevet af: Tine H., 23. august 2017 kl. 15.26

Hej Terese

Lørdag formiddag lyder helt fint.

Annasvej 7
Esbønderup Skovhuse

Vi ses,
med venlig hilsen Tine

Hej Mette

Agapanthus'erne er gravet op nu, men de er ret hårdføre, så jeg sætter et par stykker i en spand; mon ikke de kan holde til det.

Med venlig hilsen Tine


Skrevet af: Mette Juulsgaard, 23. august 2017 kl. 16.23

Hej Tine,
Hvor er du sød, tusind tak. Jeg kommer lørdag d. 3. september. Vil det være ok omkring kl 11?
Mange hilsner, Mette


Skrevet af: Mette Juulsgaard, 23. august 2017 kl. 16.30

Hov, det hedder lørdag d. 2. september


Skrevet af: Terese Jensen, 23. august 2017 kl. 23.07

Hej Tine

Vi er hos dig omkring kl. 10 på lørdag. Vi ses.

Vh Terese


Skrevet af: Mette Juulsgaard, 1. september 2017 kl. 14.46

Hej Tine,

Er du stadig ok med, jeg kommer forbi i morgen? Jeg kommer mellem 9 - 930, hvis det kan passe. Adressen er Annasvej 7, korrekt?


Skrevet af: Tine H., 1. september 2017 kl. 15.18

Hej Mette
Jeg er nok ikke hjemme i morgen på det tidspunkt, men Agapanthus'erne står alligevel i Græsted. Jeg havde kørelejlighed, så jeg fik kørt alle mine overskudsplanter til Græsted, men jeg har ikke sat agapanthus'erne på biblioteket. De er sat fra til dig, og de står i en pose på skolens trappe ude ved forsiden af skolen, Græsted Stationsvej 10, hvor du er meget velkommen til at hente dem.

Med venlig hilsen
Tine


Skrevet af: Mette Juulsgaard, 2. september 2017 kl. 20.36

Kære Tine,
Tusind tak for agapanthus. De stod så fint på trappen og ventede. Hvor er det dog en flot bygning!
Jeg ville have givet dig et glas af vores honning som tak, men det må du have til gode til en anden god gang eller hvis du kommer forbi Lyngby, så sig endelig til.
Endnu en gang tusind tak for de afrikanske skærmliljer.
Mange hilsner, Mette


Skrevet af: Tine H., 4. september 2017 kl. 9.35

Kære Mette

Det var godt, at du fandt dem, og ja, jeg kan også rigtig godt lide den bygning. Det er nok de gamle småsprossede vinduer, der skal have en stor del af æren, men pænt er det.

Honning lyder dejligt. Det kan være, vi ses en anden gang, men jeg var på kræmmermarked lørdag.

Med venlig hilsen Tine


Nulstil adgangskode

Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Nulstil adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.

E-post-adresse:

Del Jorden drives af Landsforeningen Praktisk Økologi. Læs mere…