Community Gardens – en amerikansk historie

Af Louise Vang Jensen, Lise Røjskjær Pedersen, Signe Sloth Hansen og Katinka Hauxner, www.hausenberg.dk, 13/02/2013

I USA går historien om havedyrkning i byen tilbage til 1890’ernes økonomiske krise. I 1893 blev såkaldte potato parks i stor stil anlagt med offentlige midler i byer som Detroit, New york og Philadephia. Kartoffelparkerne skulle dæmme op for sulten og den ulmende politiske uro ved at give de mange arbejdsløse en fornuftig beskæftigelse og mad på bordet. Fra begyndelsen af 1900-tallet opstod School garden-bevægelsen, som var baseret på en ide om naturens helende egenskaber på bymennesket, især børn.

Under de to verdenskrige blev havedyrkningen sat i system med en ny betydning. Byboerne blev opfordret af landets regering til at dyrke mad i deres by. Formålet var at frigøre soldater og logistiske ressourcer til fronterne. Haverne, der skød op i tusindtal, blev under 1. verdenskrig døbt Liberty Gardens. Under 2. verdenskrig tog de navneforandring til Victory Gardens. Haverne blev også brugt til at styrke den nationale bevægelse bag fronten – med navnet The Land Army.

Når der ikke var krig, forsvandt haverne stort set. Men også de økonomiske kriser gjorde haverne aktuelle. Under depressionen i 1930erne voksede havebevægelsen igen i de amerikanske byer. Det var de såkaldte Releif Gardens, der på samme måde som kartoffelparkerne havde et dobbelt formål. Det handlede både om mad og beskæftigelse til befolkningen for at undgå hungersnød og politisk opstand. Dyrkningen blev sat i system af præsident Roosevelt, der som en del af New Deal-politikken betalte arbejdsløse for at være gartnere og gav støtte til etablering af såkaldte Welfare Gardens.

I 1970’erne opstod en ny bevægelse inden for urban dyrkning i USA. Denne gang blev haverne anlagt på folkeligt initiativ. Bevægelsen opstod i New york på grund af den dybe krise, der ramte byen i midten af 1970’erne, hvor byen var ved at gå bankerot. Der blev skåret dybt i den offentlige velfærd, og mange fra middelklassen flyttede til forstæderne. Store byområder gik i opløsning, bygninger stod tomme, brande hærgede, arbejdsløsheden var høj, og bander og narko gjorde gaderne utrygge. Mange blev dog boende i byen, overladt til sig selv og en by i opløsning, og med afsæt i de mange tomter, udbrændte bygninger og affald startede de en ny politisk bevægelse af community gardeners.

I de community gardens, der opstod i 1970’erne og 80’ernes New york, brugte de lokale beboere dyrkningen til at genvinde fodfæste i deres bydele. Haverne blev trygge heller, der fungerede som små offentlige rum og mødesteder. Initiativet havde skiftet side. Mens dyrkning tidligere havde været et redskab for skiftende regeringer, bystyrer og offentlige organer til at reagere på kriser og nød, var ha- verne nu en folkelig græsrodsbevægelse, der handlede og tog ansvaret for udviklingen af New York. Siden slutningen af 1990’erne har der været en stående konflikt mellem haverne og bystyret, der har ønsket at sælge en del af haverne som byggegrunde. En del haver er stadig truede.

Ud af New yorks community gardens voksede forskellige dagsordener og ideologier. Community gardens har været med til at udvikle newyorkernes bevidsthed om bæredygtighed, økologi, sund mad, social sammenhængskraft og naboskab. Og de er inspiration for de havedyrkerbevægelser, der i dag har fået fornyet energi og har gjort sit indtog i Europas storbyer.

Eagle Street Rooftop Farm

Med en storslået udsigt over New Yorks skyline ligger Eagle Street Rooftop Farm på taget af en lagerbygning i Brooklyn. Her dyrkes økologiske grøntsager, som sælges på taghavens eget marked og til nærliggende restauranter, der får leveret grøntsagerne med budcykel. Taghaven fungerer som inspiration og model for, hvordan byens tage kan bruges på nye måder. Og den viser, hvordan byboere kan dyrke grøntsager lokalt. Haven samarbejder med organisationen Growing Chefs og kører forskellige læringsforløb og programmer for frivillige. Læs mere på www.rooftopfarms.org Foto: Hausenberg

Denne artikel er et uddrag af publikationen Dyrk din by. Den er udgivet af Ministeriet for by, bolig og landdistrikter, juni 2012. Publikationen er udarbejdet af Hausenberg ved Louise Vang Jensen, Lise Røjskjær Pedersen, Signe Sloth Hansen og Katinka Hauxner.

Download Dyrk din by her…

Del Jorden drives af Landsforeningen Praktisk Økologi. Læs mere…