Er jorden velegnet til at dyrke grønsager i?

Når man går efter at dyrke spiselige afgrøder, skal afgrøderne selvfølglig være sundhedsmæssigt forsvarlige at spise. Og det kræver at jord og omgivelser er acceptable.

Af Karna Maj, www.havenyt.dk, 10/03/2013

Som udgangspunkt må man stole på, at når man får tilbudt et stykke jord til at dyrke grønsager på, så mener jordejeren, at jorden er velegnet til produktion af fødevarer. Men man er selvfølgelig nødt til selv at overveje dette, inden man går i gang med at dyrke.

Landbrugsjord kan man normalt regne for ren jord i forhold til spiselige afgrøder, men her kan der være vinddrift af sprøjtemidler fra naboarealer. Andre steder er man nødt til at finde ud af, om jorden er så forurenet, at man skal tage særlige forholdsregler, f.eks. helt at undlade at dyrke spiselige afgrøder i jorden og i stedet for dyrke dem i højbede eller containere med ren jord.

På forurenet jord skal man også tage særlige forholdsregler, så børn ikke leger direkte på den forurenede jord og kommer til at spise den. I gamle byområder er de fleste området forurenet i mild eller mere alvorlig grad, men også på landet kan der være forurenede grunde fra tidligere virksomheder.

Landbrugsjord

Hvis jorden har været dyrket konventionel, skal man selvfølgelig være opmærksom på, at der kan være rester af sprøjtegifte i jorden i de første år. Det er jo ikke for ingenting, at det kræver to års omlægningstid, førend afgrøderne kan sælges som økologiske.

Men det er svært at få lov til at få et stykke jord på en økologisk gård, da den økologiske landmand risikerer at miste sin godkendelse, hvis jorden ikke dyrkes 100% økologisk med alt fra frø, læggemateriale til gødning.

Man kan være heldig at finde dyrkningsjord hos fritidslandmænd, der ikke sprøjter, men dyrker uden økologisk godkendelse.

Konventionel landbrugsjord betyder en risiko for rester af sprøjtemidler fra de tidligere år, men det vil alt andet lige være meget mindre end i de konventionelle grønsager, man køber. De er jo blevet sprøjtet i dyrkningssæsonen.

Så selv på konventionel landbrugsjord vil man få renere grønsager end de konventionelle i supermarkedet og meget renere end de udenlandske grønsager, der ofte er det, som sælges i butikkerne.

Vinddrift med sprøjtemidler fra nabomarker

Når man aftaler at få et stykke landbrugsjord til at dyrke grønsager på, er det vigtigt at vurdere, hvor udsat det ligger i forhold til vinddrift med sprøjtemidler fra nabomarker. Er stykket lige ud til sprøjtede marker, kan vinddrift stort set ikke undgås. Med en bufferzone på 6 m er risikoen mindre, og det gælder også, hvis landmanden er villig til at sprøjte med lavt tryk og lav hastighed, så vinddriften minimeres. Og så vidt muligt når vinden bærer fra eller er svag.

Tag en snak om det, så begge parter er enige om, hvad der er aftalt. Man må være forberedt på, at der ved sprøjtning af nabomarker altid vil være en risiko for vinddrift – det kan ske selv i vindstille vejr.

Problemet med vinddrift er, at man ikke har styr på, hvornår der sprøjtes med hvad, og om grønsagerne er blevet ramt. Det er let nok at se med hormonmidler, men mange sprøjtemidler efterlader ikke spor på planterne. Alle sprøjtemidler har en behandlingsfrist, typisk et antal uger, fra sprøjtning og til afgrøderne må indtages. Det har man ingen chance for at tage højde for, hvis ikke landmanden, som sprøjter er så ansvarlig, at han siger til, hvis der sker vinddrift ind over afgrøder, som der høstes af.

Det kan derfor være en god ide at være flere om at leje et stort samlet areal og lave en bufferzone uden om, og lave en aftale om hensynfuld sprøjtning op til bufferzonen. Eller man finder et areal, som støder mest muligt op til udyrkede arealer.

Landmænd og byboere har ofte helt forskellig opfattelse af, hvor farlig sprøjtemidler er, og det kan let give diskussioner og konflikter. Derfor er det vigtigt for begge parter, inden en aftale indgås, at finde ud af, om man kan snakke om problemet.

Med mindre man som dyrker er så fokuseret på at få jorden, at man vælger helt at droppe emnet og bare se, hvordan det går.

Jord langs trafikerede veje

Der dyrkes mange steder fødevarer helt ud til selv meget trafikerede veje, uden at der gribes ind over for det. Men ved grønsager til salg, vil man som forbruger kun få en lille del af sine grønsager fra randzonen ud til de trafikerede veje.

Ligger det stykke jord, du kan få, tæt op af en meget trafikeret vej, skal du overveje nøje, om du ønsker at dyrke her, især hvis du og din familie vil få en stor del af jeres føde herfra. Prøv om du kan et stykke jord med en mindre belastet beliggenhed. Eller undlad at dyrke længst ude ved vejen.

Tidligere lossepladser og fabriksgrunde

Det er en god ide at sikre sig et jordstykkes historie, inden man begynder at dyrke her. Der er mange steder også ude på landet, som kan være forurenede, f.eks. nedlagte lossepladser, fabriksgrunde, frugtplantager og steder, hvor der er tjæret fiskegarn.

Forureningsgraden kan være kortlagt, andre gange må man selv vurdere ud fra de foreliggende oplysninger. Start evt. med at snakke med ældre mennesker i området. Lokalhistorisk arkiv kan være et godt sted at starte. Eller man kan bruge de historiske kort på Danmarks Miljøportal, som findes tilbage til 1954. Se mere om praktisk brug i artiklen Find info om et areal via Danmarks Miljøportal.

Jord og dyrkning i byområder

I de fleste byområder er al jord kategoriset som lettere forurenet, og det er alene på baggrund af mange års forurening fra virksomheder og trafik i lokalområdet. Desuden kan grunde og områder være forurenede efter forurenende produktion, lossepladser m.m.

Som udgangspunkt vil man de fleste steder kunne dyrke grønsager. Men afhængig af forureningsgraden, kan man blive nødt til at lave højbede med ny ren jord, og med geonet forhindre, at den forurenede jord blandes op i den rene jord i højbedet. Ny forurening fra luften er minimal, så en ny ren tilført jord forurenes kun meget langsomt ovenfra. Er jorden forurenet, skal man tage særlige forholdsregler for at undgå jordkontakt, bl.a.ved at sørge for at der ikke er bar jord og ved bruge havehandsker. Afgrøder, som det er vanskeligt at skylle rene for jord, bør kun dyrkes i bede med ren jord. Det gælder f.eks. jordbær og krydderurter.

Den bedste – eller den mindst ringe

Det er ikke altid, man kan få en ren jord med en beliggenhed helt uden påvirkninger udefra. Man må derfor vurdere i det enkelte tilfælde, om man har lyst til at bruge et bestemt stykke jord til at dyrke grønsager på. Det kan også være afhængig af, hvem der skal spise afgrøderne, og hvor stor en del grønsagerne vil udgøre af familiens kost. Har man børn, bør man stille højere krav til jord og omgivelser, især hvis man går efter selvforsyning i en eller anden grad. Dyrker man kun små mængder, er det ikke helt så afgørende.

Del Jorden drives af Landsforeningen Praktisk Økologi. Læs mere…