Dyrk med fornuft på forurenet jord

Selv om jorden er forurenet i din have, og måske endda er en tidligere losseplads, så kan du godt dyrke grønsager, frugt og bær, hvis du følger nogle enkle regler i dyrkningen.

Af Karna Maj, www.havenyt.dk, 10/03/2013

Du kan sagtens dyrke spiselige afgrøder i din have, selv om jorden er forurenet, det er budskabet fra de ansvarlige myndigheder. Men det er vigtigt at vide, hvordan du skal indrette haven og havelivet på en forurenet grund.

Det frarådes ikke at dyrke spiselige afgrøder

Miljøstyrelsen og Embedslægen har i samarbejde foretaget undersøgelser af afgrøder dyrket i forurenet jord på tidligere lossepladser, og de vurderer, at indtagelsen af afgrøder dyrket i haver på tidligere lossepladser ikke bør frarådes. Men det anbefales, at du omgås jorden med omtanke og tager nogle forholdsregler.

Når man råder til forsigtighed i omgangen med jord, er det ikke akutte skadevirkninger, man frygter, men at man ikke kender risikoen for skader, hvis man i mange år har været i kontakt med forurenet jord.

Du har en lidt forhøjet risiko for at indtage visse stoffer, når du spiser egne afgrøder dyrket på en forurenet grund, men f.eks. rygning giver også større optag af tjærestoffer.

Glæden ved at dyrke jorden og egne afgrøder er for de fleste mere afgørende end en minimal risiko for et lidt øget optag af tungmetaller og PAH forbindelser. Og myndighederne siger ok for at dyrke have på en forurenet grund, men det anbefales, at grønsager dyrkes i højbede med ren jord. Når man laver sin egen risikovurdering, skal man også se på, hvor stor en del af familiens mad, man dyrker selv.

Hvis man ikke er klar til dyrke spiselige afgrøder på en forurenet grund, kan man vælge at dyrke en flot prydhave samt bær og frugt i en have uden synlig bar jord.

Retningslinjer for dyrke have på forurenet jord

Det er den direkte omgang med jorden, der er det største problem. Det gælder både for mennesker, dyr og de spiselige dele af planter. Der tilrådes derfor disse forholdsregler:

  1. Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder.
  2. Dyrk grønsager, der vokser tæt på jorden, i ren jord.
  3. Skyl alle grønsager meget grundigt og skræl rodfrugterne.
  4. Undgå at komme i kontakt med jorden
  5. Hold rent ude og inde, så der er mindst mulig jordkontakt
  6. Indret haven og hold øje med børnene, så de ikke leger med jorden

Ingen bar jord i haven

Det er ikke så svært at dyrke uden bar jord. Se på naturen – her er ingen bar jord, medmindre mennesker har ryddet vegetationen. Følger du de økologiske dyrkningsregler, så dækker man også jorden i både blomster- og grønsagsbede. Du skal bare arbejde på at gøre det helt konsekvent.

Gange og stier dækker du med belægning. Brug store fliser, da det giver færre mellemrum, hvor der kan samle sig forurenet jord. Man kan få fugemateriale, som er fast og dermed kan revner fyldes helt ud. Inden det blev populært med fliser, støbte man i cement/beton. Det ses ofte ved ældre huse.

En god og veletableret græsplæne er nok til, at jorden er dækket forsvarligt.

Blomsterbede kan dækkes med fibertex, som bruges for at forhindre ukrudt. Man kan så plante ned igennem ved at skære små kryds i dugen og efter plantning dække bedst muligt omkring planten igen. Ovenpå lægger man et lag barkflis. Det ser smukt ud. Hvis man vil have løgblomster må man nøjes med flis, og her har små løgblomster som erantis og vintergækker det svært. Men der er jo masser af andre planter, man kan vælge.

Frugttræer og bærbuske kan plantes som omtalt ovenfor i blomsterbede, så jorden holdes dækket.

Det anbefales at dyrke grønsager og jordbær i højbede med 50 cm ren jord, da man ved dyrkning ikke kan undgå at komme i kontakt med jorden. Dyrker man i ren jord i højbed kan man dyrke alt helt normalt.

Hvis man trods anbefalingen vælger at dyrke grønsager direkte i en forurenet jord, bør der dyrkes med jorddække, så jorden er dækket, og planterne har mindst mulig jordkontakt. Man kan selvfølgelig ikke undgå at komme i kontakt med jorden ved bearbejdning, såning og plantning, men her kan man bruge et par havehandsker. Jordbearbejdning er næsten ikke nødvendig, når man dyrker med et godt lag jorddække året rundt, da det beskytter jordstrukturen. Ved dyrkning af kartofler kan man ved sætning af kartofler og optagning af kartofler og rodfrugter ikke undgå jordkontakt, brug handsker.

Ved såning er det nødvendigt at have et meget minimalt jorddække, indtil planterne er så store, at man kan dække mere ind omkring planterne i takt med, at de vokser. Derimod kan man godt plante forkultiverede planter ned gennem et jorddække, så man kun har jordkontakt ved selve plantningen – og her bruges handsker. Og dækmaterialet kan efter plantning lægges helt ind omkring planten.

Der kan jorddækkes med billige materialer som f.eks. halm og ålegræs, eller dyrere kakaoskaller. Det er altid vigtigt, at man ikke får kulstofrige dækkematerialer som halm ned i jorden, da det vil forbruge kvælstoffet i jorden og tage det fra afgrøderne. Der findes en berømt bog af Ruth Stout, hvor hun dyrker sin have med et stort set konstant tykt lag organisk materiale, som også holder haven ukrudtsfri.

Dyrkning i ren jord i højbede

Anbefalingen i forurenede haver er at dyrke alle grønsager i højbede i ren jord. Det frarådes at dyrke direkte i den forurenede jord, og hvis de spiselige dele dyrkes tæt på jorden, eller de er vanskelige at skylle rene for jord, bør man kun dyrke i ren jord. Det er især jordbær, salatgrønsager og krydderurter.

Man kan godt lade planterne i højbedene sende røddderne ned i den forurenede jord under højbedet, da undersøgelser har vist, at planterne via rødderne ikke optager så mange af de problematiske stoffer fra den forurenede jord. Men det er vigtigt, at man ikke over tid får blandet den rene jord med den forurenede. Det gøres enkelt ved at lægge såkaldt signalnet (orange) ud over jorden, inden der tilføres ren jord. Både regn og regnorme kan komme gennem nettet. Man kan også bruge geotekstil. Man kan dog ikke undgå, at der sker en vis opblanding, da der er aktivitet i jorden med regnorme, muldvarpe osv. Undgå at grave planter op på forurenet jord og flytte dem over i bede med ren jord.

Den bedste løsning er at bygge højbede og fylde dem med ren jord. Man kan vælge at bygge højbede op og lægge fliser mellem bedene og på den måde få et helt rent areal, især hvis man bruger et fast fugemateriale. Hvis man lægger signalnet i bunden, får man ikke uforvarende blandet ny og forurenet jord, og afgrøder med dybtgående rødder kan søge nedad, f.eks. har kål 2 m dybe rødder, hvis de får lov. Når planterne kan søge nedad, er de mindre udsatte i tørkesituationer.

Hvis man ikke kan lide tanken om, at planterne sender rødderne ned i den forurenede jord, må man lægge en bund ud på hele arealet, som planternes rødder ikke kan komme ned igennem, inden man lægger fliser og opbygger højbede. Men så kan regnorme og andre jorddyr heller ikke bevæge sig horisontalt. Der findes forskellige løsninger. På store arealer er det en fordel, at materialet tillader vand at trænge ned. På mindre arealer kan man godt vælge plastfolie i en tyk kvalitet. Men husk at planterødder kun skal bruge små sprækker for at komme nedad. Geotekstiler er ikke tætte nok til helt at forhindre, at de allertyndeste rødder trænger ned – se forskningsrapporten Geotekstiler som rodspærre.

Der er også mulighed for at fore højbedet indvendigt med en kraftig plastfolie, som kan holde i mange år. Det forhindrer at bedkanter af træ er fugtige hele tiden og giver længere holdbarhed på bedets trækanter. Vælg træsort efter tidshorisont for haven. Er den måske kortvarig, så køb det billigste gran, evt. med barkkanter. Skal det holde i mange år, så brug en holdbar træsort som f.eks. Robinie.

Skyl alt grundigt og skræl rodfrugterne

Det er altid vigtigt at skylle grønsager og bær, inden man spiser eller tilbereder dem. Er de dyrket i forurenet jord, skal de skylles ekstra grundigt – al jord skal væk. Jordbær, salatafgøder og krydderurter er svære at skylle helt rene, og derfor er anbefalingen, at de udelukkende bør dyrkes i ren jord. Krydderurter kan man f.eks. dyrke i store krukker i ren jord. Krukkerne kan placeres på fliser eller græsunderlag.

Dyrkes rodfrugterne i bed med ren jord, kan de spises uden skrælning. Dyrkes de i direkte kontakt med forurenet jord, skal de skrælles godt inden brug. Rodfrugterne optager de problematiske stoffer ved den direkte jordkontakt med forurenet jord, men det er kun i overfladen, så man kan stort set fjerne det ved at skrælle kartofler og rodfrugter.

Hold jorden ude af huset

Det er vigtigt at undgå at jord kommer med ind i huset. Brug en skraberist til fodtøjet og tag sko og støvler af, inden man går ind. Det er lettere at renholde gulve effektivt, hvis de kan vaskes. Tæpper skal støvsuges ofte.

Pas på børnene

En have på forurenet jord kan indrettes, så børn kan lege der. Det er vigtigt, at de ikke kan komme til at lege med eller spise af den forurenede jord.

Først og fremmest gælder det om at etablere belægninger og græs på alle ikke dyrkede arealer. Blomsterbede etableres med fibertex materiale under flisen, så børnene ikke kan grave i bedene. Grønsager bør i haver med børn dyrkes i ren jord i højbede, så børnene også kan være med og ikke kan komme til at grave i forurenet jord.

Sandkassen bør etableres med fast bund, så børnene ikke kan komme til at grave ned i jorden. Sandet bør skiftes jævnligt, f.eks. en gang om året.

Hvis jorden er dækket overalt, kan børnene godt gå på bare fødder. Ellers bør de have sko på.

Sørg for at børnene vasker hænder, når de kommer ind, og inden de spiser.

Dyrk med glæde

Når man kender de grundlæggende regler, kan man bruge sin sunde fornuft og indrette sin have, så man føler sig tilstrækkelig tryg til, at man kan nyde at dyrke haven, nyde de mange friske grønsager, frugter og bær. Og nyde at lade børnene lege der.

Læs mere

Ovenstående retningslinjer er hentet fra denne publikation:

Forurenet jord i haven- hvis du bor på en tidligere losseplads

I en stor ældre undersøgelse fra 1999 er konklusionen, at jo mere forurenet en jord er, jo flere tungmetaller og PAH forbindelser optager grønsager, men dette gælder ikke frugt og bær, især da de kan dyrkes uden bar jord og jordkontakt. I rapporten kan man læse detaljeret om dyrkningsforsøgene og prøveindsamlingerne, som foregik i København og Skagen. Der er betydelig forskel på de forskellige grønsagers optag.

Optagelse af metaller og PAH-forbindelser i grøntsager og frugt. Dyrkningsforsøg og prøveindsamling i København og Skagen 1999

Jordkvalitetskriterier

Miljø- og sundhedsmyndighederne har fastsat såkaldte jordkvalitetskriterier. Det er de øvre grænser for, hvor meget forurening, der må være i jorden, for at den betragtes som forurening. Grænserne er – med en vis sikkerhedsmargen – bl.a. sat ud fra viden om, hvor meget jord, børn får i munden og spiser, samt hvor stor en mængde af stofferne, de kan tåle.

Koncern Miljø, Region Hovedstaden.

Del Jorden drives af Landsforeningen Praktisk Økologi. Læs mere…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider