Grønsagsmark med delt udbytte

Jeg har altid drømt om at dyrke masser af grønsager i lange rækker – også selv om jeg har en pæn stor køkkenhave i min egen have herhjemme.

Tanken om at kunne få masser af plads til at dyrke mange forskellige sorter af alle slags grønsager var fascinrende. Rækker med store kålsorter som Romanesco og overvintrende broccoli er der ikke rigtig plads til i mine mange mindre bede herhjemme

Vi har nogle gode venner, som kun bor en halv km fra os. De havde været vant til, at børnenes farfar dyrkede et stykke med grønsager til fælles gavn. Men han blev syg og måtte opgive dyrkningen. Jeg fik lov til at overtage grønsagsstykket, og der blev inddraget noget mere, så der ialt var 1300 m², jeg kunne boltre mig på.

Aftalen

Aftalen var, at jeg dyrkede masser af grønsager af alle slags og masser af jordbær, så der var nok til os alle – fire voksne og to mindre børn.

Jeg betalte ikke noget for at kunne bruge jorden, og fik oven i købet hvert forår bedfræset jorden i april, så jeg bare kunne gå i gang med at så og plante. En fantastisk arbejdsbesparende mulighed – ellers var dyrkningsarealet nok blevet en del mindre. I øvrigt blev det efter første år indskrænket til kun 1100 m².

Til gengæld betalte jeg udgifterne til gødning, sættekartofler, stikløg og frø. Og jeg var alene om selve dyrkningen.

Vand til såriller og plantning

Jeg kunne hente vand inde på gården i vandkander til såriller. Når jeg plantede kål, porrer m.m. ud i maj, skulle der bruges meget vand, og vi trak derfor en slange ud i nærheden af marken.

Jeg vandede ellers ikke afgrøderne, da det ville have været en betragtelig udgift. Desuden var den fede lerjord god til at holde på vandet. Kun en enkelt sommer var der en periode med tørke, som satte planterne på standby i lang tid, men de overlevede.

Børn på besøg

Vandhanen var inde på gårdspladsen, så jeg forsøgte at undgå at hente vand, når der var gæster, tidligt om morgenen og omkring de tidspunkter, hvor børnene sov, spiste eller skulle puttes om aftenen. De kendte jo lyden af vandhanen og vidste, at jeg så var ude i gården, og så ville de ud.

Jeg havde stor fornøjelse af at børnene gik med ud i haven. Ofte bar de selv vand i små vandkander og hjalp med at vande. De kom også og besøgte mig ude i marken. De lærte hurtigt at gå på gennemgående gange, og der var så mange og lange rækker af alt muligt, at det ikke betød noget, hvis de tog en genvej hen gennem det såede. Ikke mindst i jordbærsæsonen var der mange daglige besøg.

Øvrige faciliteter

Der lå allerede en kompostbunke, og der var rigeligt plads til at lægge samlebunker og kompostbunker i kanten af dyrkningsarealet i skygge under nogle træer. Jeg var begunstiget af, at grønsagsmarken lå omme bag en stor maskinhal og væk fra vejen, så her var intet krav om perfekt orden.

Min hjulhakke, en rive og en hakke stod i et hjørne i hønsehuset, og ellers havde jeg mulighed for at låne haveredskaber, bl.a. trillebør og le. Jeg havde en cykelanhænger, så jeg let kunne fragte ekstra redskaber og udplantningsplanter. Og høstede grønsager hjem. Når der skulle køres større mængder af udplantningsplanter i maj og hentes kartofler og løg hjem i sensommeren, kom bil og trailer i brug.

I hønsehuset kunne jeg også vinteropbevare kål under halmdække. Desværre kom der en vinter rotter på besøg. Et af de problemer, som vi har ude på landet.

Den økologiske gødning blev købt hos Farmergødning og leveret direkte til gården på en palle. Her opbevarede jeg gødningen i nogle store hvide plastbeholdere med tætsluttende låg.

Hvis der var nogen hjemme, kunne jeg godt låne toilettet, men der var kun 5 minutter hjem på cykel, og stykket lå ret ugenert for indblik, så der kunne godt tisses i markskellet eller ved kompostbunken.

Jorden

En del af jorden var blevet dyrket som køkkenhave i mange år, og her var jorden en god muldjord. Resten af stykket var stiv lerjord, som var blevet dyrket konventionelt. En mindre del havde for snart mange år siden været det sted, hvor køerne gik ud og ind af indhegningen, og stedet, hvor de drak vand. Det kunne man tydeligt se, selv mange år efter. Jorden var her meget kompakt. Det havde ligget udyrket i den del år, hvor der nogle år havde været gæs på om sommeren. Det høje græs blev pløjet ned inden første dyrkningssæson, og den vendte jord blev fræset med en bedfræser.

Det første forår kom jeg først i gang sidst i maj, da jorden var for tør til at pløje og senere kultivere. Men det gik ok, da mange planter var forkultiverede og blev plantet ud. Jeg kunne kun sætte kartofler og så i det tidligere grønsagsstykke. Det andet med den vendte og uomsatte græstørv var det kun muligt at plante i ved overtagelsen.

Det første år blev der slet ikke gødet. Kartoflerne fik dog noget kompost fra en kompostbunke med den gode omsatte kompost, der lå der.

De følgende år blev jorden gødet med lupingødning og tørret kyllingegødning.

Jorden blev år for år nemmere at bearbejde, men det var forsat en stiv lerjord, som skulle bearbejdes, når den var tjenlig. Den blev som cement i tørre perioder, men den holdt godt på vandet, og det kom afgrøderne til gode.

Hjulhakken var en forudsætning for at kunne overkomme at dyrke så mange lange rækker. På kun 2–3 timer kunne jeg nå at køre 1–2 gange mellem alle rækker, så de småt ukrudt blev væltet omkuld. Læs mere i artiklen Hjulhakke til grønsagsdyrkning

Aftale om hvad der skulle dyrkes

Jeg dyrkede stort set alle slags grønsager bortset fra tomater i marken, men der var stor forskel på, hvor meget hver familie spiste af de forskellige slags grønsager.

Min værtsfamilie var mest interesseret i jordbær, gulerødder, kartofler, løg, hvidløg majs, ærter og bønner. De mange slags kål, knudekål og kålroer var der ikke så stor efterspørgsel efter. Persille, purløg og dild blev der også hentet meget af. Efter den første sommer, diskuterede vi, hvad der skulle være mere eller mindre af næste år.

Der var så meget, at vi bare kunne hente uden at skulle aftale at dele udbyttet. Jordbærstykket blev dog delt, da jeg foretrækker meget modne jordbær, og det kunne ikke forenes med at børnenes pluk-selv.

Fire gode år

Jeg dyrkede grønsagsstykket i fire år, og jeg nød det virkelig. Der var flere grønsager, end vi seks kunne spise, så der blev foræret en del væk, og resten vendte tilbage til jorden som kompost.

Grønsager vokser virkelig godt, når de får masser af lys og luft, og der er plads til at give kålene en indbyrdes afstand på 50 × 50 cm eller mere, majs sætter flere og større kolber, når de får plads nok osv. Der var også plads til at eksperimentere med overvintrende afgrøder, og jordbær var der rigeligt af, også til fryseren.

Efterhånden blev rådyr et større og større problem. I en vinter med sne blev alle rosenkål og grønkål ædt helt ned til jordhøjde. De afgræssede jordbærrene, som skulle holdes dækkede hele året, og spinat yndede de også. Vi overvejede, om der skulle sættes hegn op.

Sidst på sommeren i 2009 fik jeg problemer med min ene hofte. Jeg besluttede derfor at stoppe med grønsagsmarken og »nøjes« med min have på 1400 m². Jeg dyrker nu min egen have igen uden problemer, men jeg har valgt ikke at gå i gang med grønsagsmarken igen, selv om det frister. Med intensiv dyrkning af min egen have, er vi stort set selvforsynende med de fleste grønsager, frugter og bær, så jeg behøver ikke den ekstra jord for at kunne dyrke til eget forbrug.

Jeg fik opfyldt min drøm. Jeg har prøvet at dyrke masser af grønsager i lange lige rækker – og det var sjovt. Jeg mangler stadig lidt at kunne gå i solnedgangen med den vide udsigt over det flade Lolland og køre med hjulhakken mellem lange grønsagsrækker.