Familiefællesskab omkring at dele jord og haver

I en lille sydsjællandsk landsby er der nærmest af sig selv opstået et familiefællesskab, hvor man deler jord, grønsager, høns og ikke mindst ressourcer i form af både viden og arbejdskraft. Målet er reelt bæredygtige fødevarer produceret på stedet.

Af Benedikte Exner, www.benedikteexner.dk, 08/03/2013

Vi er tre søskende, Agnete, David og Benedikte – nu alle midaldrende, og vi bor kun få minutters gang fra hinanden i Hammer, en lille sydsjællandsk landsby mellem Næstved og Vordingborg.

Ingen af os havde tilknytning til byen, før Agnete med familie flyttede hertil i 1996. David med familie faldt seks år senere for et hus i byen, som var til salg. Vores gamle mor flyttede ind i et anneks hos David kort efter, og sidst kom Benedikte herned i 2006.

En terrasse gøres forårsklar med fælles hjælp

En terrasse gøres forårsklar med fælles hjælp. Foto: Bennedikte Exner

David og Agnetes familier delte haveredskaber, arbejdskraft, børnepasning m.m. fra starten. Vi har alle haft en smule havedyrkning og høns i perioder gennem årene, og da Niels kom til ved at flytte ind hos Benedikte, blev tingene sat mere i system. Snart var deres lille have ikke stor nok til hans virketrang. Agnete blev alene og haven for stor til hende, så siden 2009 har der været dyrket fælles kartofler – og siden andre grøntsager i hendes have; bønner, salat, rødbeder, løg, hvidløg, asparges, jordbær m.m.

Med ønsket om mere nærhed, mindre transport og mindre indkøb af gødning, æg osv. opstod lysten til at have høns igen – særligt hos Benedikte, som ikke har så god plads til det. Det viste sig, at David også længe havde tænkt på at anskaffe høns igen. Agnete var med på, at der blev bygget hønsehus i hendes have. Hun havde også fået moskusænder i fødselsdagsgave af en nabo, som havde god erfaring med ændernes lyst til at spise dræbersnegle. Høns og ænder trives fint sammen – dog skal man være omhyggelig med at skifte vand, da ænderne snadrer i alt, hvad de kan komme i nærheden af.

Hønsehuset bygges i Agnetes have

Hønsehuset bygges Foto: Bennedikte Exner

Spontanitet og planlægning

Vi ses ofte på kryds og tværs. Når en ide opstår, vurderes det, hvor mange den vil berøre, og om det er nødvendigt, at alle involveres i processen. Davids familie indgår fuldt i hønseholdet, men ikke så meget i fælles dyrkning af grøntsager. Vi bruger e-mail til at informere om nye rutiner og benytter ellers enhver lejlighed til at mødes og drikke kaffe eller spise sammen.

Pause under byggeri af hønsehuset. Foto: Bennedikte Exner

Alle er ligestillede i forhold til at blive hørt om, hvordan man personligt har det med en ide eller en rutine. Når der er modstridende interesser, respekterer vi, at den, der bor på stedet eller har påtaget sig en opgave, har vetoret – og ellers har man som regel størst indflydelse der, hvor man lægger mest energi og arbejde og har sin største viden og kompetencer.

I sidste weekend ændredes f.eks. den ydre hønsegård med let flyttelige hegn – igen. Hønsene, som vinteren igennem har gået i hele Agnetes have, havde fået en forkærlighed for hendes terrasse, som hun her til foråret gerne selv vil nyde – uden deres efterladenskaber. Hønsene må om sommeren nøjes med tre af havens fem afdelinger. Løsningen opstod efter forskellige drøftelser mellem Agnete og Benedikte – som for tiden har bedst tid til at passe fjerkræet – og Niels, der som regel sørger for hegn og låger.

Denne form for samarbejde kræver ærlighed om egne interesser og åbenhed for de andres, og den kræver at det – rent praktisk – er let at komme i kontakt med hinanden. Det kræver også respekt for, at den enkelte person i perioder har mere eller mindre overskud at bidrage direkte med. Vi oplever en vældig ‘synergi-effekt’ både i hverdagen og på planlagte arbejdsdage. Nogle lægger hus og have til, andre tager hårdt fysisk fat, nogen planlægger – og bevarer overblikket, atter andre laver mad, arrangerer hyggelige pauser, underholder, lægger øre til de andres bekymringer eller lader være med at gå i vejen.

Slagtning af moskusænder skete, da nogen tog initiativ til det, og alle deltog efter lyst og evne. Ænderne blev frosset ned i den fælles fryser i Davids kælder og spist ved et fælles måltid – da nogen tog initiativ til det.

Vi har planer om at få en del kyllinger i løbet af sommeren, og vi har tillid til at fordelingen af kødet vil ske til alles tilfredshed.

Ænder plukkes for fjer

Et par af de unge er kommet hjem for at deltage, da nogle ænder blev slagtet. Repræsentanter for alle tre familier plukker fjer. Foto: Bennedikte Exner

Yde efter evne og nyde efter behov

Høns håndfodres

Høns og ænder tilses og håndfodres. Foto: Bennedikte Exner

Som sagt tidligere er nogle dele af haverne private og andre fælles. Når der er overskud af en afgrøde i en af haverne, hvad enten den er fælles eller privat, indbydes alle i familien til at forsyne sig.

Alle tager æg efter behov. Med syv høns og to ænder har der hidtil været nok til alle. Behovet er temmelig uregelmæssigt med tre udeboende børn, der ofte kommer hjem samtidig, to på efterskole og et fastboende barn.

Gamle mor ser efter æg, sætter dem op i en stor bakke i hønsehusets arbejdsrum – og tager selv, hvad hun skal bruge. Hun kan ellers ikke bidrage med noget fysisk arbejde. Hun giver økonomisk tilskud til det økologiske foder og har stor betydning med sit bidrag til at gøre hønsene tamme og rapportere evt. uregelmæssigheder fra sit daglige besøg.

Selvforsyning og bæredygtighed?

Vi er langt fra selvforsynende med mad. Alle vil gerne arbejde henimod det, og vi bidrager hver især alt efter interesse og viden. Nye frugttræer og -buske kommer til år for år. Benedikte eksperimenterer med flerårige og selvsående afgrøder og vilde, spiselige planter, frø og frugter i haverne og lokalområdet – bl.a. inspireret af tidsskriftet Permakultur.

Vi er begyndt med at gemme de nemme frø – som ærter og bønner – til såning næste år. Persille og dild er selvkørende nu – med en vis selvbestemmelse over, hvor de gerne vil gro.

David har i flere år arbejdet frivilligt i lokalområdet med naturpleje. Han, Benedikte og Niels er i forskellig grad engageret i Rønnebæk Fælled Græsningslaug, som efter planen starter sin første sæson dette forår i samarbejde med Næstved kommune og Naturstyrelsen.

I nabobyen Ring – i gåafstand fra Hammer – sætter en beboer hvert efterår kurve med æbler ud foran huset til fri afbenyttelse for forbipasserende. Dette initiativ har inspireret os til at være opmærksomme på samme mulighed næste år. Vi vil ofte have æbler nok til både os selv, solsortene og endnu flere.

Vi er åbne overfor at fremme lokal fødevareproduktion, indsamling og udveksling gennem forskellige uformelle netværk og mere formelle foreninger på kryds og tværs. Det er glædeligt at bidrage i retning af bæredygtighed, selv om det kan se ud til, at vejen er lang. Så længe vores fødevareproduktion er afhængig af benzin og andre ikke-selvfornyende ressourcer, vil jeg ikke kalde den bæredygtig.

Del Jorden drives af Landsforeningen Praktisk Økologi. Læs mere…